FRA RONALDINHO TIL LUCAS I Brasilien bliver positionen defensiv midtbanespiller kaldt for "Volante". I de seneste sæsoner har den brasilianske volante trådt i karakter som omdrejningspunktet på holdet. Vi ser her lidt nærmere på udviklingen, hvor den brasilianske liga er gået fra at være talentfabrik for tekniske troldmænd som Ronaldinho til at producere en ny generation af offensive volantes.
DE KLASSISKE FORBILLEDER Det er sjældent glamourøst af være volante, da de vigtigste opgaver som regel er, at neutralisere modstandernes offensive spillere, erobre bolden med saftige taklinger samt lave et hav af frispark. Man husker sikkert charmerende ´hardhittere´ som Roy Keane i Manchester United, Dennis Wise i Chelsea eller endda John Faxe i Arsenal. Den defensive midtbanespiller er ofte en undervurderet position. Det er først, når de ikke er der længere, at man opdager, hvor vigtige disse spillere i virkeligheden er. F.eks da Claude Makelele forlod Real Madrid i 2003 forsvandt successen i La Liga og Champions League.
Det brasilianske forbillede af den klassiske volante er Dunga. Brasilien blev hyldet i for deres fortryllende offensive spillestil ved VM ´94, og især makkerparret i front Romario og Bebeto løb med meget af opmærksomheden. I Brasilien er de dog klar over, at de også skal takke Dunga for VM titlen. Han styrede spillet, skabte balance mellem forsvaret og angrebet, og indsatsen på midtbanen gjorde den offensive taktik mulig.
UDVIKLING I ARBEJDSOPGAVER Der er imidlertid sket meget for volantes siden Dunga´s triumf i USA. Den defensive midtbanespiller har udviklet sig fra at være en utrættelig bolderobrer, der for det meste har til opgave at nedbryde modstandernes spil. Mange hold foretrækker stadig at spille med en volante med næsten udelukkende defensive opgaver, da dette beskytter forsvarsspillerne og giver frihed til backene. Udviklingen går i retning af, at volante viser interesse for det offensive spil, og de vurderes nu også på deres kreative kvaliteter.
Det er ikke længere nok at overlade det teknisk krævende fremadrettet spil til stjernespillerne. I de seneste par sæsoner har flere brasilianske klubber overrasket modstanderne med volantes, der rykker med frem i angrebet. Det er dog langt fra et brasiliansk fænomen eller opfindelse. Ofte betegnes denne spillertype som ´box-to-box´ players eller endda deep-lying playmakers.
Et glimrende eksempel på denne funktion for volantes er Ibson fra Flamengo, der i kampen mod Duque de Caxias i Carioca turneringen med sit rush frem af banen skaber forvirring i modstandernes straffesparksfelt:
I denne spilfrekvens skal landsholdsbacken Leo Moura også have ros, men det er en helt anden artikel. Det geniale er netop overraskelsesmomentet. Duque de Caxias har styr på opdækningen af Flamengo´s angribere, men der er ingen aftaler i forsvaret om, hvem der skal tage sig af en fremadstormende Ibson.
DE KOMMENDE STJERNESPILLERE Ibson er blot én af mange unge defensive midtbanespillere, der har gjort sig bemærket i den brasilianske liga. Det forventes, at flere af disse talenter vil skifte til europæiske storklubber.
Her er en håndfuld volantes, der burde stå højt på de europæiske topklubbers ønskeseddel:
Ibson (7/11-83) Flamengo´s træner Joel Santana kom først til klubben midt i 2007 sæsonen, men han hentede straks Ibson tilbage fra Porto. Flamengo rykkede herefter fra en 19. plads til en 3. plads med Ibson som dirigenten. Ibson kom på årets hold i den brasilianske liga. Ibson´s fordel er hans taktiske intelligens og evne til at spille flere positioner paa midtbanen.
Arouca (11/8-86) Hjernen på Fluminenses succesfulde hold. Arouca kommer tættest paa den klassiske volante med mere fysisk styrke end tekniske evner, desuden har Arouca i den seneste sæson udviklet sig til generalen hos Fluminense.
Hernanes (29/4-85) og Richarlyson (27/12-82) begge São Paulo. Det er træner Muricy Ramalho´s taktik at spille med to volantes, der begge har offensive kvaliteter. Begge spillere har klaret det så godt, at de kom på "årets hold 2007", og Dunga har netop udtaget begge til landsholdets kommende træningskampe. Richarlyson fik sit gennembrud allerede i 2006 sæsonen, mens Hernanes har haft en kometkarriere i år hos de veldisciplinerede São Paulo spillere. Richarlyson er en intelligent spiller, meget løbestærk og mere defensiv orienteret end Hernanes, der som force har, at han afslutter godt med begge ben. Hernanes er en vigtig joker for Muricy Ramalho og en af de mest lovende spillere i den brasilianske liga.
Charles (14/2-85) og Ramires (24/3-87) begge Cruzeiro. Charles bliver sammenlignet med Andrea Pirlo pga. det fornemme overblik, gode pasninger og desuden har Charles et glimrede langskud. Ramires dækker hele banen med en stor arbejdsindsats, og hans hurtighed er et farligt våben i Cruzeiro´s omstillingsspil. Samarbejdet mellem de to volantes er afgørende. Når Charles rykker frem i angrebet, falder Ramires tilbage og omvendt.
LUCAS HAR VIST VEJEN Patrick Vieira og Andrea Pirlo er de internationale forbilleder for mange af de moderne defensive midtbanespillere, men udviklingen i brasiliansk fodbold blev for alvor markant med Gremio´s succes i 2006 sæsonen. Gremio var oprykkere i den sæson, men kæmpede sig alligevel frem til en 3. plads i ligaen. Lucas stjal overskrifterne, da han som den yngste nogensinde blev kåret som den bedste spiller i den brasilianske liga. Det er meget usædvanligt, at den ære tilfalder en volante. Liverpool betalte herefter 9 millioner euro for at hente den defensive midtbanespiller til Beatles byen. Dermed indkasserede Gremio et par millioner euro mere, end da de solgte Ronaldinho til Paris SG. Gremio´s taktik og Lucas´ succes har overbevist flere topklubber om, at det er nødvendigt at satse på offensive volantes.
ER DER TALE OM EN REVOLUTION? Man kan selvfølgelig stadig forsøge at finde den næste Ronaldinho i den brasilianske liga, men den brasilianske eksport af talenter består ikke længere udelukkende af teknisk stærke angribere, men bliver sandsynligvis fremover mere domineret af den nye generation af moderne volantes.
Det er dog for tidligt at udråbe denne udvikling hos volantes som en revolution. Der er bestemt stadig plads til den klassiske volante, og man skal ikke fortsætte med at undervurdere denne spillertype. Især hos hold, der spiller med meget offensive backs, er en klassisk volante værdifuld. Liverpool har f.eks Javier Mascherano, Christian Poulsen skaber frygt på det danske landshold og i Sevilla, og gode, gamle Dunga har som nuværende brasiliansk landstræner givet Gilberto Silva en hovedrolle på den defensive midtbane hos ´Selecao´. Gilberto Silva bliver som bekendt kaldt "the invisible wall" i Arsenal pga. hans ubemærket rolle. Der er fordele og ulemper ved begge typer af volantes, og valget afhænger af taktik og formation.
Men tendensen er klar; de defensive midtbanespillere er ikke længere tilfredse med en usynlig rolle. Volante kan stadig løbe solen sort og tackle så englene synger, men de skal samtidig kunne drible i slalom rundt om modstanderne, være playmaker med præcise assists samt score mål på samlebånd.
I Brasilien bliver positionen defensiv midtbanespiller kaldt for "Volante". I de seneste sæsoner har den brasilianske volante trådt i karakter som omdrejningspunktet på holdet. Vi ser her lidt nærmere på udviklingen, hvor den brasilianske liga er gået fra at være talentfabrik for tekniske troldmænd som Ronaldinho til at producere en ny generation af offensive volantes.
DE KLASSISKE FORBILLEDER
Det er sjældent glamourøst af være volante, da de vigtigste opgaver som regel er, at neutralisere modstandernes offensive spillere, erobre bolden med saftige taklinger samt lave et hav af frispark. Man husker sikkert charmerende ´hardhittere´ som Roy Keane i Manchester United, Dennis Wise i Chelsea eller endda John Faxe i Arsenal.
Den defensive midtbanespiller er ofte en undervurderet position. Det er først, når de ikke er der længere, at man opdager, hvor vigtige disse spillere i virkeligheden er. F.eks da Claude Makelele forlod Real Madrid i 2003 forsvandt successen i La Liga og Champions League.
Det brasilianske forbillede af den klassiske volante er Dunga. Brasilien blev hyldet i for deres fortryllende offensive spillestil ved VM ´94, og især makkerparret i front Romario og Bebeto løb med meget af opmærksomheden. I Brasilien er de dog klar over, at de også skal takke Dunga for VM titlen. Han styrede spillet, skabte balance mellem forsvaret og angrebet, og indsatsen på midtbanen gjorde den offensive taktik mulig.
UDVIKLING I ARBEJDSOPGAVER
Der er imidlertid sket meget for volantes siden Dunga´s triumf i USA. Den defensive midtbanespiller har udviklet sig fra at være en utrættelig bolderobrer, der for det meste har til opgave at nedbryde modstandernes spil. Mange hold foretrækker stadig at spille med en volante med næsten udelukkende defensive opgaver, da dette beskytter forsvarsspillerne og giver frihed til backene. Udviklingen går i retning af, at volante viser interesse for det offensive spil, og de vurderes nu også på deres kreative kvaliteter.
Det er ikke længere nok at overlade det teknisk krævende fremadrettet spil til stjernespillerne. I de seneste par sæsoner har flere brasilianske klubber overrasket modstanderne med volantes, der rykker med frem i angrebet. Det er dog langt fra et brasiliansk fænomen eller opfindelse. Ofte betegnes denne spillertype som ´box-to-box´ players eller endda deep-lying playmakers.
Et glimrende eksempel på denne funktion for volantes er Ibson fra Flamengo, der i kampen mod Duque de Caxias i Carioca turneringen med sit rush frem af banen skaber forvirring i modstandernes straffesparksfelt:
http://globoesporte.globo.com/…,,MUL277087-4282,00.html
I denne spilfrekvens skal landsholdsbacken Leo Moura også have ros, men det er en helt anden artikel. Det geniale er netop overraskelsesmomentet. Duque de Caxias har styr på opdækningen af Flamengo´s angribere, men der er ingen aftaler i forsvaret om, hvem der skal tage sig af en fremadstormende Ibson.
DE KOMMENDE STJERNESPILLERE
Ibson er blot én af mange unge defensive midtbanespillere, der har gjort sig bemærket i den brasilianske liga. Det forventes, at flere af disse talenter vil skifte til europæiske storklubber.
Her er en håndfuld volantes, der burde stå højt på de europæiske topklubbers ønskeseddel:
Ibson (7/11-83)
Flamengo´s træner Joel Santana kom først til klubben midt i 2007 sæsonen, men han hentede straks Ibson tilbage fra Porto. Flamengo rykkede herefter fra en 19. plads til en 3. plads med Ibson som dirigenten. Ibson kom på årets hold i den brasilianske liga. Ibson´s fordel er hans taktiske intelligens og evne til at spille flere positioner paa midtbanen.
Arouca (11/8-86)
Hjernen på Fluminenses succesfulde hold. Arouca kommer tættest paa den klassiske volante med mere fysisk styrke end tekniske evner, desuden har Arouca i den seneste sæson udviklet sig til generalen hos Fluminense.
Hernanes (29/4-85) og Richarlyson (27/12-82) begge São Paulo.
Det er træner Muricy Ramalho´s taktik at spille med to volantes, der begge har offensive kvaliteter. Begge spillere har klaret det så godt, at de kom på "årets hold 2007", og Dunga har netop udtaget begge til landsholdets kommende træningskampe.
Richarlyson fik sit gennembrud allerede i 2006 sæsonen, mens Hernanes har haft en kometkarriere i år hos de veldisciplinerede São Paulo spillere.
Richarlyson er en intelligent spiller, meget løbestærk og mere defensiv orienteret end Hernanes, der som force har, at han afslutter godt med begge ben. Hernanes er en vigtig joker for Muricy Ramalho og en af de mest lovende spillere i den brasilianske liga.
Charles (14/2-85) og Ramires (24/3-87) begge Cruzeiro.
Charles bliver sammenlignet med Andrea Pirlo pga. det fornemme overblik, gode pasninger og desuden har Charles et glimrede langskud. Ramires dækker hele banen med en stor arbejdsindsats, og hans hurtighed er et farligt våben i Cruzeiro´s omstillingsspil.
Samarbejdet mellem de to volantes er afgørende. Når Charles rykker frem i angrebet, falder Ramires tilbage og omvendt.
LUCAS HAR VIST VEJEN
Patrick Vieira og Andrea Pirlo er de internationale forbilleder for mange af de moderne defensive midtbanespillere, men udviklingen i brasiliansk fodbold blev for alvor markant med Gremio´s succes i 2006 sæsonen. Gremio var oprykkere i den sæson, men kæmpede sig alligevel frem til en 3. plads i ligaen. Lucas stjal overskrifterne, da han som den yngste nogensinde blev kåret som den bedste spiller i den brasilianske liga. Det er meget usædvanligt, at den ære tilfalder en volante.
Liverpool betalte herefter 9 millioner euro for at hente den defensive midtbanespiller til Beatles byen. Dermed indkasserede Gremio et par millioner euro mere, end da de solgte Ronaldinho til Paris SG. Gremio´s taktik og Lucas´ succes har overbevist flere topklubber om, at det er nødvendigt at satse på offensive volantes.
ER DER TALE OM EN REVOLUTION?
Man kan selvfølgelig stadig forsøge at finde den næste Ronaldinho i den brasilianske liga, men den brasilianske eksport af talenter består ikke længere udelukkende af teknisk stærke angribere, men bliver sandsynligvis fremover mere domineret af den nye generation af moderne volantes.
Det er dog for tidligt at udråbe denne udvikling hos volantes som en revolution. Der er bestemt stadig plads til den klassiske volante, og man skal ikke fortsætte med at undervurdere denne spillertype.
Især hos hold, der spiller med meget offensive backs, er en klassisk volante værdifuld. Liverpool har f.eks Javier Mascherano, Christian Poulsen skaber frygt på det danske landshold og i Sevilla, og gode, gamle Dunga har som nuværende brasiliansk landstræner givet Gilberto Silva en hovedrolle på den defensive midtbane hos ´Selecao´. Gilberto Silva bliver som bekendt kaldt "the invisible wall" i Arsenal pga. hans ubemærket rolle.
Der er fordele og ulemper ved begge typer af volantes, og valget afhænger af taktik og formation.
Men tendensen er klar; de defensive midtbanespillere er ikke længere tilfredse med en usynlig rolle. Volante kan stadig løbe solen sort og tackle så englene synger, men de skal samtidig kunne drible i slalom rundt om modstanderne, være playmaker med præcise assists samt score mål på samlebånd.
http://www.betxpert.com/eksper…