18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Botafogo RJ-Fluminense (15/07)

Frank Pilantra har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:BEMÆRK KAMPEN AFVIKLES PÅ NEUTRAL BANE

Der er udsigt til en underholdende kamp, når de to bedste angreb i ligaen mødes i et lokalbrag i Rio de Janeiro.

Den ultra-offensive Botafogo-træner Oswaldo Oliveira har gang i et vældigt interessant projekt med den nyindkøbte hollandske veteran Clarence Seedorf. Men Oswaldo Oliveira har også solgt begge frontangribere og smidt midtbanespilleren Elkeson frem som eneste angriber.

Og så er målene ellers kommet væltende for Botafogo i en alsidig offensiv, hvor en pæn håndfuld hurtige spillere pisker i stormløb frem af banen. Botafogo er ligaens mest scorende mandskab med 20 mål i de første 8 kampe, mens defensiven har lukket hele 14 mål ind.

Fluminense har måske ligaens bedste offensiv anført af den erfarne Fred sammen med OL-angriberen Wellington Nem. Men mens Botafogo er i konstant ubalance med den kompromisløse offensive taktik, så har træner Abel Braga bedre styr på organisationen hos Fluminense.

Der er blot scoret 5 mål imod Fluminense i de første 8 spillerunder, men nu står defensiven overfor angrebshidsige Botafogo, og det kan blive 90 lange minutter for Fluminense forsvaret på Engenhão.

Det er blevet til 15 sæsonmål for Fluminense, der dog har været ramt af skader til flere offensive profiler; f.eks Fred, der først fik sæsondebut med sejrsmålet i seneste spillerunde mod Flamengo.

Vi håber på en målrig affære, hvor begge hold forhåbenlig vil vise deres offensive kvaliteter.
Denne tråd er relateret til Botafogo RJ - Fluminense FC

4 Kommentar

Tilføj kommentar