18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Boston Bruins-Tampa Bay Lightning (04/03)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Boston er i fremragende form i øjeblikket og tager hjemme imod Tampa Bay, som spillede så sent som i nat (dansk tid), og dermed altså skal spille for anden dag i træk.

Boston fik Andrew Ference skadet for en lille uges tid siden, men bortset fra det, har de to hold været forskånet for skader i næsten en måned. Der mangler dog stadig profiler på bagge hold, da Tampa Bay er uden Ryan Malone, mens Boston må undvære Marc Savard. Disse skader udligner stort set hinanden, og holdenes form er uafhængig af disse skader, da begge spillere har været ude i et stykke tid.

Tampa Bay forventes i aften at starte med Mike Smith i målet, og da Smith ikke har stået en kamp siden midt i december, er det meget svært at vurdere hvor han står i øjeblikket. Hos Boston forventes Tuukka Rask at stå, og han har overordnet gjort det godt på det seneste. Målmandsmæssigt mener jeg at fordelen ligger på Bostons side, og i en kamp, som sandsynligvis bliver rimeligt tæt og lavtscorende, er målmændene meget vigtige.

På grund af målmandspåsætningen, og Tampas hårde kampprogram, tror jeg på Boston-sejren, og jeg mener at værdien er størst på en sejr i ordinær tid, da Boston meget sjældent har været i overtid i denne sæson.
Denne tråd er relateret til Boston Bruins - Tampa Bay Lightning

15 Kommentar

Tilføj kommentar