18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bordeaux-Paris Saint Germain (15/03)

Jeg har luret på krydset i denne kamp - fordi Bordeaux (nr 6) er ubesejret siden januar (hvor det blev til knebent 1-2-tab i Paris til netop PSG, i pokalturneringen), og fordi PSG (nr 2) meget vel kan være lidt mærket af den hårde midtuge-kamp mod Chelsea (dels fysisk, dels mentalt - måske pariserne ikke har fået armene helt ned endnu...).

Men selv om jeg ER fristet af odds 3,5 - så tror jeg alligevel jeg holder nallerne for mig selv. PSG mangler fortsat fløjspiller Lucas (og backreserve Aurier), og højreback Marquinhos (gjorde det flot mod Chelsea trods en svær tjans over for Hazard) er sandsynligt nyt fravær. Men han kan erstattes med dygtige Van der Wiel, og derudover skulle der ikke være større skadesproblemer hos PSG. Og topscorer Zlatan har jo friske ben (efter sin tidlige udvisning i London) - desuden er svenskeren sikkert ret så opsat :-).

Bordeaux mangler fortsat topscorer Diabaté og sandsynligvis også angrebskollega Saivet. De har dog været ude i et stykke tid, især Diabaté der ikke har spillet dette forår.

Odds, etc, i Match Center: http://www.betxpert.com/matchc…

Mvh
Jens, BetXpert

Tilføj kommentar