18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bordeaux-Dynamo Kiev (21/02)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:1/16-finale, returkamp. Bordeaux, Frankrig.

Bordeaux er favorit på eget græs efter flot at have fået 1-1 i sidste torsdags kamp i Ukraine – mod et Dynamo-hold der nok var lidt rustent (kun træningskampe siden start-december; den hjemlige liga går først i gang i marts), og som desuden manglede topscorer Ideye.

Men udesejren ser ikke urealistisk ud. Dynamo fik tæv med 4-1 i seneste opgør i Frankrig (efterårets CL-gruppespil), men det var mod PSG der er en klasse eller to over dette Bordeaux-hold.

Bordeaux fik maksimumpoint i efterårets tre hjemmekampe i EL-gruppespillet, men fremstår klart svagere nu. I januar sagde man således farvel til topscorer Gouffran (og afløser Rolan er endnu ikke klar). Alligevel blev det 1-1 i Kiev, og det selv om franskmændene havde højreback Mariano og midterforsvarer Henrique ude med skader.

Men sagen er at de stadig er ude, og to andre stamspillere i defensiven er tvivlsomme: Planus og Sané. Og så begynder truppen altså at se meget tynd ud. Og træt, i øvrigt: I søndags tabte Bordeaux 0-4 hjemme til Lyon og virkede meget uskarp og temmelig udmattet.

Dynamo har derimod friske ben og skulle denne gang råde over topscorer Ideye der kender Frankrig – han spillede i Sochaux i 2009/11 (og scorede tre gange mod Bordeaux). Bordeaux-træner Gillot kender dog også ham – han var Ideyes chef i Sochaux.

Kiev-klubben har et stærkt hold med folk som Taiwo, Haruna (begge med fransk erfaring), Kranjcar og Veloso, samt flere ukrainske landsholdsfolk.
Denne tråd er relateret til Bordeaux - Dynamo Kyiv

Tilføj kommentar