18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Birmingham-Peterborough (19/11)

Janus Bødker har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:To klubber, der har nydt godt af landsholdspausen, tørner sammen på St. Andrews. Birmingham har haft et hårdt program med to kampe stort set hver uge pga. deres deltagelse i Europa League, mens Peterborough, der var yderst afbudsramt for bare to uger siden, nu har stort set alle mand fit for fight.

Et kig på tabellen viser, at Peterborough ligger to pladser over lørdagens modstander, men Birmingham har hele tre kampe i hånden, og vinder de dem alle, så stryger de op på en delt tredjeplads. Målet for nedrykkerne er da også en hurtig tilbagevenden til Premier League, men om det er realistisk med deres succesfulde færd i Europa, er det store spørgsmål.

Peterboroughs 11.-plads er over forventning, og det virker usandsynligt, at den placering vil være forbedret, når regnskabet gøres op til maj. For Peterborough handler det fortsat om hurtigst muligt at nå op over den magiske grænse på 50 point, der som regel betyder forbliven i rækken.

Birminghams trup er da også mindst en klasse over Peterboroughs, og specielt på hjemmebane er de stærke. Peterborough har langt fra været skræmmende, når de spiller på udebane, men det er et drilsk hold, der scorer rigtig mange mål. Til gengæld lukker de også mange ind, og med Birminghams stærke offensiv og solide defensiv, så kan udeholdet få det svært lørdag.

Med fire stamspillere tilbage i startopstillingen, er Boros chancer forbedret, men det er på hjemmeholdet, der lige nu kan findes værdi hos enkelte bookmakere.
Denne tråd er relateret til Birmingham - Peterborough

1 Kommentar

Tilføj kommentar