Benfica-Braga (28/04)
Jonas Germannsen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Rent portugisisk semifinale på Estadio da Luz. I en rent neutral match-up vurderer jeg disse to hold til at være ret lige, men Benficas massive forhåndsfordel er ikke desto mindre berettiget i dette tilfælde. Alligevel vælger jeg et mere hårdt opspændt Asian handicap. Hvorfor? For det første fordi Benficas liga-sæson *er* afgjort med en matematisk sikker andenplads, hvorimod Braga fortsat har en vigtig tredjeplads at forsvare, og derfor må forventes at have i hvert fald et halvt øje på det ikke helt ukomplicerede rest-program. For det andet er Lysets Stadion både aktuelt og historisk en meget stærk hjemmebane, som Braga så vidt jeg kan se aldrig har vundet på (omend man har reddet sig temmeligt mange uafgjorte), og for det tredje har Braga, pudsigt nok, ikke scoret ét eneste udebanemål i denne ombæring af Euro League, og endelig forventer jeg et vist ønske hos Benfica om at sætte tingene så godt på plads som muligt inden returopgøret, for også Braga er et formidabelt hjemmehold.
Denne tråd er relateret til Benfica - Braga