18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Belgien-Skotland (16/10)

Torben N. Sørensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Jeg tror, at Belgien bliver den helt store højdespringer på den europæiske landsholds-rangliste de kommende par år. Belgien har et fantastisk kuld af unge talentfulde spillere, som allerede mere eller mindre ér slået igennem i europæiske top-klubber (sammenlign blot med Danmark og bliv desillusioneret). Det belgiske hold er spiller-for-spiller, i hvert fald potentielt, oppe omkring Europas nummer 6-10, som jeg ser det. (kan nogen nævne 10 landshold i Europa, der er bedre? – jeg kan ikke). Det skal med, at Belgien fredag den første halve time ude mod Serbien var på hælene, men da dommeren fløjtede af, stod der 3-0 til Belgien på måltavlen.

De belgiske landshold står i strid modsætning til det skotske, hvor det er svært at se, hvorfra den fremtidige forbedring skal komme. Skotland har Steve Fletcher og Darren Fletcher som profiler, men det er så det, og i min bog ville ingen af de to være gode nok til at komme på det belgiske landshold. Skotland startede VM-kvalifikationen med to uafgjorte mod Serbien og Makedonien, men tabte senest 1-2 i Wales, og de seneste mange års resultater viser, at skotterne ikke henter meget på udebane.

Belgien mangler pga. skader profiler som Fellaini, Defour og Lukaku, men meget betegnede for det belgiske landsholds styrke lige nu var ingen af dem sikker på en plads i start-opstillingen, selvom de havde været klar. Det ligner en meget vanskelig opgave for Skotland i Bruxelles.
Denne tråd er relateret til Belgien - Skotland

Tilføj kommentar