Bedste franske spiller Wimbledon
Jeg mener at der ligger et godt odds og venter hos Unibet på bedste franske spiller hos herrerne. Odds lyder som følger : Gasquet 2,70, Andre 3,30, Clement 6,00, Grosjean 6,50 og Mathieu 9,00. Her mener jeg at odds 3,30 på andre er ret godt betalt. Det bet dækker bl.a. over stærke spillere som Mahut, Tsonga, Giquel, Monfils, Simon, Benneteau + yderligere nogle spillere som jeg dog ikke umiddelbart regner med vil kunne gøre sig gældende langt frem i turneringen. Fortsætter Mahut, der nåede finalen i sidste uge og havde matchbold mod Roddick i finalen, og er gået gennem kvalen her, det gode spil, vil han evt allerede kunne gøre det af med 2 af konkurrenterne i væddemålet i de 2 første runder. Han starter med en svær kamp mod Clement, og kan så evt møde Gasquet i 2. runde. Tsonga og Benneteau mødes i første runde og vinderen der vil formentlig slippe for Murray i 2. runde, da rygterne går på at han ikke bliver klar til at spille pga sin skade. Derudover ser det godt ud for Monfils, der først møder kriseramte Johansson og dernæst vinderen af Vliegen/Monaco. Mathieu starter derimod mod farlige Stepanek. Der er utroligt mange af de franske spillere der har vist virkelig god græsform her de seneste 2 uger, og mener at det er helt åbent mellem 8 - 10 spillere hvem der når længst. Jeg tager gerne imod de 3,30.