18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bayern München-Schalke 04 (26/02)

Spændende topopgør i den tyske Bundesliga.

Bayern München (3. - 45 point) tager imod Schalke 04 (4. - 44. point). En sejr kan sende et af holdene op på ligaens andenplads.

Begge hold har været ramt af en mindre formnedgang. I ligaen spillede Bayern senest 0-0 ude mod Freiburg og i midtugen tabte man 1-0 i Basel. Efter den kamp var der angiveligt tumult i omklædningsrummet mellem Badstuber og Thomas Müller.

Det har fået Heynckes til at efterlyse holdånd i truppen.

Schalke havde tre kampe uden sejr, men har vundet de seneste to. I ligaen slog man Wolfsburg eftertrykkeligt med 4-0, mens man i midtugen vandt 3-1 over Viktoria Plzen i Europa League. Her skulle man dog ud i ekstratid og spørgsmålet er i hvor høj grad de 120 minutter har sat sig i benene.

TRUPNYT

Bayern er fortsat uden Schweinsteiger og Van Buyten.

Mulig opstilling: Neuer - Rafinha, Boateng, Badstuber, Lahm - Luiz Gustavo, Kroos - Robben, T. Müller, Ribery - Gomez

Schalke er stadig uden spærrede Jermaine Jones og på målmandsposten hopper Timo Hildebrand ind mellem stængerne, eftersom både Unnerstall og Fährmann er skadede.

Til gengæld er Höwedes tilbage fra karantæne.

Hildebrand - Höwedes, Papadopoulos, Metzelder, Fuchs - Matip, Höger - Farfan, Raul, Draxler - Huntelaar

---

Umiddelbart en svær kamp at spå om. Begge er hold der har præsteret både godt og skidt denne sæson, og det er svært at vurdere hvor de respektive mandskaber er henne på dagen.

Bayern har en perfekt mulighed for at forstumme krisesnak ved at sætte Schalke på plads her. Har Die Königsblauen mesterskabsdrømme vil tre point til Bayern dog koste dyrt.

Oddset virker højt på Schalke, men det har været endnu højere i det tidlige marked og lige nu ser jeg ærlig talt ikke værdi. Skal man være lidt hård ved Raul og co. mangler vi stadig at se dem præstere godt mod de andre tophold.

Mvh.
Martin, BetXpert
Denne tråd er relateret til Bayern München - Schalke 04

2 Kommentar

Tilføj kommentar