18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bayern München-Juventus (02/04)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Efter 9-2 sejren over HSV kommer Bayern München på en helt anden opgave når standhaftige Juventus kommer på besøg i CL-kvartfinalen. Italienerne er godt på vej til det andet mesterskab i træk og har i Champions League vist, at de er tilbage i den europæiske top.

Taktisk er Juventus og Conte en helt anden størrelse end hvad Bayern normalt møder i Bundesligaen. Juve-defensiven har ikke lukket mål ind i fem CL-kampe i træk og man har i turneringen vist en stor omstillingsparathed, hvor man hidtil har været komfortable med at overlade initiativet til modstanderen i højere grad end i Serie A.

En sammenligning med sidste års CL-finale mod Chelsea er ikke langt væk. Det er ikke utænkeligt, at Bayern får lov til at sidde på det meste af spillet mens Juve er tilfredse med at true på omstillinger via wingbacksene og gennem den stærke midtbanekonstellation.

Specielt kampen på midtbanen bliver interessant, hvor Pirlo før har drevet gæk med Schweinsteiger og Kroos. Bayern mangler Javi Martinez pga. karantæne og selv om Gustavo er en dygtig spiller skal han og Schweini virkelig spille op til sit bedste mod Pirlo og co.

Der er en lidt en nervøs stemning i det tyske omkring kampen, og at Juve starter ude gør, at italienerne kan tillade sig at se Bayern an.

Styrkemæssigt er de to hold ikke langt fra hinanden. Bayern har hjemmebanefordelen og en bredere (og marginalt bedre) trup, men jeg tror ikke det bliver let for tyskerne, der ikke skal være så store favoritter som oddsene indikerer.
Denne tråd er relateret til Bayern München - Juventus

7 Kommentar

Tilføj kommentar