18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bayern München-Arsenal (13/03)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:1-3 nede fra den første kamp er Arsenal ikke spået mange chancer. Bayern München er i forvejen et af verdens bedste hold, i storform i alle turneringer og overlegne spiller for spiller i forhold til englænderne - og så skal Walcott & co. gudhjælpemig score tre gange på Allianz Arena!

Jeg ser kun én mulig gameplan hvis Arsene Wenger vil gå efter at skabe overraskelsen og det er, at Arsenal kommer ud med 120 km/t fra første fløjt af og forsøger at komme på tavlen, så der kan tændes et håb i spillerne (og måske ryste tyskerne).

Med Sagna, Podolski, Wilshere og keeper Szczesny ude bliver det dog mere end almindeligt svært, og man får formentlig brug for så mange folk i angrebene som muligt.

Det kan skabe meget plads til Bayern München den anden vej, og med Thomas Müller, Robben og Kroos - for ikke at tale om de to verdensklasse backs, Lahm og Alaba - er der masser af kontrastærke folk hos tyskerne.

Thomas Müller har i forvejen vist fornem målnæse denne sæson (12 mål i 22 ligakampe, og 4 i 7 CL-kampe, heraf de tre i de seneste tre kampe) og med plads at boltre sig på bør Müller få et par muligheder.

Det direkte matchup er også potentielt givtigt for Müller. Starter han på den vante højrekant er modstanderen enten Kieran Gibbs (der er bedst fremad banen) eller Vermaelen (der normalt er midterforsvar). Skubbes han over på venstrekanten (som følge af Ribery's fravær) er den direkte modstander Carl Jenkinson - nok sagt…
Denne tråd er relateret til Bayern München - Arsenal

14 Kommentar

Tilføj kommentar