18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bayer Leverkusen-Borussia Mönchengladbach (23/09)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Hverken Bayer Leverkusen eller Gladbach har fået en ønskværdig sæsonstart. Førstnævnte har efter tre kampe blot tre point på kontoen (hjemmesejr over Freiburg) mens sidstnævnte har vundet Hoffenheim, spillet 0-0 med Fortuna Düsseldorf og senest tabt 2-3 til Nürnberg.

Begge mandskaber var i aktion i midtugens Europa League og begge spillede 0-0 mod deres respektive modstandere; Leverkusen hjemme mod Metalist, Gladbach ude mod AEL. Gladbach havde ladet de Jong, Arango og anfører Daems blive hjemme, mens Leverkusen startede uden Schürrle og Gonzalo Castro (begge fik 30 minutter).

Leverkusen blev senest udspillet i Dortmund mens Gladbach lukkede tre mål ind på kontra/dødbolde i en kamp man ellers dominerede.

Leverkusens to backs blev bænket efter Dortmund-blamagen og ifølge kicker er Schwaab og midtbanemanden Hosogai udset til at starte. Ingen af de tos defensive kompetencer er noget jeg har specielt stor tiltro til - og Metalist-kampen viste igen, at Kiessling ofte bliver isoleret i offensiven, som mangler ideer på den sidste tredjedel af banen.

I holdenes nuværende forfatning vurderer jeg dem temmeligt lige, og udover hjemmebanefordelen har jeg svært ved at se hvorfor Leverkusen skal være så store favoritter. Hos Gladbach er højrekanten Herrmann virkelig ved at spille sig i form og det ser også ud til at Luuk de Jong er ved at finde fodfæste i klubben.
Denne tråd er relateret til Bayer Leverkusen - Borussia Mönchengladbach

Tilføj kommentar