18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bastia-Rennes (20/01)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:21. runde. Stade Jean Laville (Gueugnon).

Syv point og syv pladser skiller disse to hold i tabellen - i Rennes' favør. Og da denne kamp oven i købet ikke spilles på Korsika hvor Bastia hører til, men i Gueugnon på fastlandet (forbundet har frataget Bastia hjemmebanen pga tilskueruroligheder), er det fair nok at Rennes er gjort til favorit.

Men oddssætterne/markedet overreagerer.

Dette er ikke Bastias første kamp i Gueugnon. Det blev 4-2 over Nancy samme sted 22/12.

2013 blev indledt med en fadæse: 0-2-tab mod lillebror CA Bastia i pokalen. Men med en reservespækket opstilling og en sjasket attitude. Mod Rennes mangler korsikanerne fire startere, men tre manglede også i sidste weekend hvor Bastia (med jule-anskaffelsen, klassekeeper Landreau) vandt 2-1 ude over Reims.

Det nye fravær af rutinerede Rothen på midtbanen er en bét. Men Rennes har også fravær.

Bretonerne mangler ideal-midterforsvarer Boye og dennes afløser Apam. De manglede også da Rennes i onsdags vandt 2-0 hjemme over Montpellier i ligacuppen, men nu er vikar Mensah OGSÅ blevet skadet, og der må stilles med en back i midterforsvaret. Desuden må Rennes undvære driblestærke Pitroipa der trods sine CAN-forpligtelser var med mod Montpellier. Uden ham risikerer Rennes-offensiven at være lige så uinspireret som i sidste weekends 0-2-tab hjemme til Bordeaux.

At Rennes har en midtugekamp i benene, taler også imod bretonerne.

Jeg satser på Bastia-sejr med odds 1 ved uafgjort ("Spil uden uafgjort" hos Ladbrokes).

6 Kommentar

Tilføj kommentar