18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Basel-Tottenham (11/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Kvartfinale, returkamp. Basel, Schweiz.

Spurs-hjertet bløder (omend jeg anser PL-kampen for en CL-billet som vigtigere end EL), men jeg er nødt til at sige at Basel umiddelbart har gode chancer i aften.

Spurs gik ind til kvartfinalen som favoritter. Men efter 2-2 i London kan hjemmestærke Basel nøjes med 0-0 eller 1-1, og selv om træner Yakin melder at han ikke vil spekulere i dette, så er det et godt rygstød. Tottenham Hotspur SKAL score, og det kan give blottelser som hjemmeholdet måske kan udnytte.

Og så er der trupsituationen. Spurs er fortsat uden centreforward Defoe (næsttopscorer) og må også undvære de lynhurtige offensivfolk Bale (topscorer) og Lennon (flest assists) der begge pådrog sig en skade i første Basel-kamp.

Desuden stiller træner Villas-Boas i EL (selv om han gerne vil vinde turneringen) typisk med andenmålmand Friedel og midterforsvarer Gallas – rutinerede, men langsomme og over-the-hill. Spurs-fans håber nok at Gallas der fik et skrub i første Basel-kamp, ikke kan spille...

Basel har alle stamspillere klar og forstærkes dermed, i forhold til London-opgøret, af de to backs P. Degen og Park samt af defensiv-midtbanemand Diaz.

Tottenham kan godt score uden Bale, Lennon og Defoe (fx er der Adebayor der brænder alt for meget, men som scorede både i første Basel-kamp og mod Everton i weekendens 2-2-hjemmekamp), men offensiven ER svækket. Og forsvaret virker usikkert.

Det skal dog med at Spurs kun har tabt een af fem udekampe i sæsonens EL.
Denne tråd er relateret til Basel - Tottenham

5 Kommentar

Tilføj kommentar