18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Barnsley - Chesterfield

Hej Søren - long time listener first time caller
Du skal have stor ros for dine mange analyser fra de lavere engelske rækker, som jeg tit følger - fx så er jeg 100% enig i dit spil på Mk Dons (102,85% enig for at være præcis). Men lige mht. dette spil, så følger jeg det ikke, da jeg mener dine argumenter er lidt overfortolket.
Mod slutningen af sæsonen er det min opfattelse, at mange jager med lys og lygte efter "motivationsspil", hvilket jeg mener lidt er tilfældet her. Du skriver med forbehold selvfølgelig, men ikke desto mindre er dine to første for-argumenter baseret på motivation. Nr 2 giver sig selv, men at Barnsley skulle have meldt sig ud, mener jeg bestemt ikke. Med en sejr i dag er de 4 point fra playoff-pladsen uanset de øvrige udfald og med 4 kampe igen. At deres seneste resultater skulle være et tegn på denne udmelding mener jeg også er en overfortolkning (igen i jagten på motivationsspil). Jo det er ikke et prangende resultat at tabe ude til Colchester, men de er vågnet op i en hidsig kamp for overlevelse, som mange engelske hold har for vane at gøre. Og over en lang sæson så må man forvente "svipsere", især på udebane. Ellers har Barnsley mødt de to klare tophold (begge uafgjort) og tabt hjemme mod Sheffield Utd, der ligger i kølvandet på de to førnævnte. Før de kampe var der så en svipser til på udebane, med et uafgjort imod endnu et hold med kniven for struben. Og før det, var der så en række sejrer.
Min pointe er bare, at jeg ikke læser Barnsleys seneste resultater, som et udtryk for at de har opgivet håbet om playoff, men at de har haft et vanskeligt program med nogle "svipsere".
Sådan kan man selvfølgelig tolke ting forskelligt, og det skal bestemt opfattes som en konstruktiv kritik, da jeg personligt selv også kan have tendens til at overtolke motivationsfaktoren. Tit og ofte gælder det jo trods alt, at de elleve spillere der går ind på banen, rent faktisk ønsker at kæmpe for at vinde - du kommer ikke langt som sportsudøver, hvis du tænker anderledes. Og da slet ikke på de britiske øer;-)
Held og lykke/knæk og bræk med spillet:-)
Denne tråd er relateret til Barnsley - Chesterfield

2 Kommentar

Tilføj kommentar