18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Barcelona-Valencia (08/02)

Efter 1-1 i sidste uges første semifinalekamp mellem Barcelona og Valencia, er det i aften tid til returopgør, når holdene på Camp Nou skal afgøre hvem der skal op mod Atheltic Bilbao i finalen i slutningen af maj.

Det er to hold, der ikke er i den allerbedste form - Barcelona har ganske vist ikke tabt siden nytår, men tre uafgjorte kampe på stribe er også en sjældenhed for storklubben, og det var tilfældet forud for 2-1-sejren hjemme over Sociedad i weekenden.

Valencia kommer ind til dette opgør med tre uafgjorte på stribe, senest ude mod Atletico i weekenden, og et kig i historiebøgerne giver ikke voldsomt meget håb for Valencia forud for denne returkamp. Vi skal således over otte år tilbage for at finde den seneste Valencia-sejr i Barcelona.

Mindre kan dog også gøre det og 1-1 vil sende kampen i forlænget spilletid, mens 2-2 sender Valencia videre på reglen om udebanemål, og mellem 2004 og 2007 spillede holdene fire uafgjorte kampe i streg i Barcelona - tre gange 1-1, og en enkelt 2-2. De seneste fire møder i Barcelona har værterne dog vundet - 6-0, 4-0, 3-0 og senest 2-1 i oktober 2010. Siden har holdene tre gange mødt hinanden i Valencia, med en 1-0-sejr til følge for Barcelona i ligaen i sidste sæson, og siden uafgjort i denne sæsons ligamøde og altså sidste uges pokalkamp.

AS.com spekulerer i følgende startopstillinger til kampen:
Barcelona (4-3-3):
Pinto - Dani Alves, Piqué, Puyol, Abidal - Xavi, Mascherano, Thiago - Alexis, Messi, Fabregas

Valencia (4-2-3-1):
Diego Alves - Miguel, Rami, Victor Ruiz, Jordi Alba - Albelda, Banega - Feghouli, Jonas, Mathieu - Soldado.

Barcelona er som vanligt stor favoritter på hjemmebanen og 1,30 er nok en tand for lavt. Men kan der findes værdi andetsteds på værterne, eller skal vi satse på at Valencia leverer en overraskelse?

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til Barcelona - Valencia

3 Kommentar

Tilføj kommentar