To hold uden noget som helst på spil - men det bør ikke forhindre Barcelona og Espanyol i at give alt lørdag aften. Det er lokalopgør, og efter Barcelona i januar måtte nøjes med uafgjort hos Espanyol må motivationen for ikke to gange på en sæson at have forladt lokalopgøret uden sejr være til stede.
Men Espanyol vil næppe lægge sig ned. Spørgsmålet er dog om de har dét der skal til for at volde Barcelona problemer?
Storklubben havde en sort uge i slutningen af april med CL-exit og et nederlag til Real Madrid, der i praksis afgjorde mesterskabet (som så helt teoretisk blev lukket i sidste runde). Med to sejre i ligaen, 7-0 ude hos Vallecano og 4-1 hjemme over Malaga, er holdet så småt kommet tilbage på sporet og med Guardiolas forestående stop må der også være noget motivation for - trods alt - at give ham en god afslutning på fire succesfulde år. La Liga og CL kiksede, men Copa del Rey lever endnu i denne sæson, hvor holdet da også har sikret sig tre trofæer allerede (den spanske Super Cup, UEFAs Super Cup samt verdensmesterskabet for klubhold).
Espanyol er på 13. pladsen ikke i fare for nedrykning og kan kun i alleryderste teori nå noget nævneværdigt opefter. Med tre nederlag på stribe og blot én sejr i de seneste ni opgør (til gengæld en fornem 4-0-sejr over Valencia) er der ikke meget at råbe hurra for formmæssigt.
Men motivation kan gøre meget og selvom der ikke er noget på spil i forhold til ligaen, så er muligheden for at drille storebror altid værd at forsøge at gribe. Det er kun tre år siden Espanyol formåede at hente en sejr på Camp Nou i ligaen - det er til gengæld også den eneste udesejr mod Barcelona siden årtusindskiftet og én af blot tre ligasejre mod storebror siden 99/00-sæsonen. Tre gange i samme periode er det blevet til uafgjort på Camp Nou.
Favoritværdigheden er der ikke tvivl om, men hvor er værdien?
Mvh Peter, BetXpert