18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

ATP-tennis - tirsdag

Tiden og lysten til analysearbejdet her i opgaveskrivningstiden mangler, men jeg synes følgende kampe er ok til i morgen.
Husk nu dette er en spilforslagstråd:-)


Almagro over Robredo. Odds 2,50, ladbrokes. Pinn og betfair er tæt på.

Almagros talent er stort og potentialet er efter min mening større end Robredos – også på grus. Der er lidt mere tyngde i spillet end hos Robredo, der ikke besidder det største våbenarsenal, men hans placering siger at hans niveau bestemt er til stede.
Almagro løb ind i Federer i Rom i første runde, hvor Federer spillede en rigtig god kamp. Robredo viste lidt af den form, som han også viste her i Hamborg sidste år (forsvarende mester), men han røg ud til Davydenko i kvarten.
Robredos meritter giver ham de ekstra, men jeg vil godt give Almagro op til 45% her.


Murray over Volandri. Odds 2,30 pinnacle.

Jeg spillede faktisk denne kamp i går aftes sent til odds ca. 2,15, da jeg holder den ret lige, men det kan godt være jeg tager fejl her, for markedet ville da slet ikke som mig:-)
Murray udtaler her i dag han ikke har de store forventninger til denne turnering. Han spillede ikke særligt godt i grussæsonen sidste år, og det er kun hans anden kamp på grus.
Han tabte til Simon i Rom, hvor han efter et rustent første sæt tog, andet sæt ret suverænt. Kampen blev afbrudt af regn, og Murray var igen lidt rusten i tredje, hvor han efter at have været 4-0 nede tog et break tilbage. Der kom en regnpause senere også og Simon tog det sidste sæt.
Ud over at rusten skulle bankes af gik Murray til kampen uden en rigtig ’game-plan’, men mon ikke ham og Gilbert har fået styr på det til denne uge.
Volandri havde en fantastisk turnering i Rom. Hjemmepublikummet bar ham frem til den ene flotte sejr efter den anden. Både Federer og Berdych spillede dog ikke godt, og Volandri faldt ret tungt i semifinalen til Gonzalez.
Med fare for at det bliver kaldt en kliche m.v., så er Volandris serv altså ikke mere end middel. Murray burde have en fordel her, da han som bekendt er en af de bedste i returen. Måske har Volandri også tømmermænd fra sidste uge, hvor Murray har haft fri til at træne.
Murray har spillet meget på grus i sine unge dage, men Volandri er mere estimeret på underlaget. Jeg tror dog på det unge skotske talent her, men faren er selvfølgelig at rusten ikke er banket helt af, og han laver lidt for mange fejl.
Gonzo er ligesom Murray til tider ret defensiv, og forhåbentligt kan Murray genskabe noget Gonzo-magi.
Jeg holder kampen ret lige, men nogen er sikkert uenige her (ligesom bookmakerne er det).


Mvh.
Kristian Hansen

21 Kommentar

Tilføj kommentar