18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

ATP Tennis

Masters Cup, Houston. Fra 15. nov til 21. nov.

Nyt d. 17. nov:

Et knebent nederlag til Henman mod Roddick, Henman havde 2 breakbolde ved stillingen 5-5 i 1. sæt, misser dem og bliver så selv breaket til 7-5, i 2. sæt fører Henman 5-2 i tiebreaken men taber alligevel sættet og dermed kampen. En kamp der var mere tæt end hvad oddset på Henman indikerede. Det kan vi jo bare ikke rigtigt bruge til noget. Ærgeligt.

I aften 2 kampe:

Moya - Gaudio, oddset 3,30 på Gaudio virker ret spilbart, ved dog ikke om jeg når at ligge en analyse ind.

Hewitt - Federer, odds 1,33 på en Federer ikke helt i topform, er måske for lidt, vurder selv.


------------------------------------------------------------------------

Nyt d. 14. nov.:

Mandagens kampe ser således ud:

Federer - Gaudio spilles kl. 1 lokal tid.

Moya - Hewitt spilles kl. 7 lokal tid.

Oddsne på Federer kampen er ikke værd at spilde krudt på, omkring 1.05 / 1.10 på Federer er slet ikke værd at spille på.

Moya - Hewitt, denne kamp kunne være interessant hvis odds på Hewitt havde været højere end omkring de 1.30 / 1.35 der er tilgængelige hos de fleste bookies i skrivende stund. Hewitt har forsøgt at pudse formen af i et par turneringer her i efteråret, hvilket har givet ham en semifinale og en kvartfinale, dog uden at imponere voldsomt. Moya har slet ikke spillet i 1½ måned, og virker helt ude af form, og med fokus rettet 100% mod årets for ham helt store begivenhed, Davis Cup finalen på hjemmebane mod USA.
Altså en kamp Hewitt bør tage sig kærligt af, men odds på 1.30 / 1.35 på nr. 3 i verden mod nr. 5 i verden er kun til at grine af, og jeg finder den absolut ikke spilbar, Moya kan jo have trænet og spillet sig i form, man aner ikke hvor han står.


Tirsdagens kampe er følgende:

Safin - Coria spilles kl. 1 lokal tid.

Roddick - Henman spilles kl. 7 lokal tid.

Safin - Coria, en kamp mellem en spiller i storform, Safin som har vundet 2 masters her i efteråret, mod Coria som ikke har spillet en kamp siden d. 28.07 pga. en skade.
Jeg aner ikke hvor Coria står, dog har jeg en formodning om at han ikke er i den bedste form. Burde være en formssag for Safin, men igen et meget ulokkende odds på ómkring 1.15 kan jeg sagtens gå udendom.

Roddick - Henman, denne kampe laves der analyse på. Jeg tror på Henman til odds omkring 3.40.

------------------------------------------------------------------------

Gammelt info:
Så er tennis året ved at være overstået, og der afsluttes med Masters Cup i Houston og en Davis Cup finale senere i november mellem Spanien og USA.

Masters Cup i Houston er mellem årets 8 bedste spillere baseret udfra slutstillingen på racelisten, desværre har Andre Agassi og David Nalbandian måtte trække sig fra turneringen i Paris grundet skader, og derved ikke kunnet indtjene point nok til at deltage i Houston, hvilket betyder at det er følgende 8 spillere som skal kæmpe om en samlet pengepræmie på $4.45 millioner, svarende til ca. 26.5 millioner danske kroner.

Roger Federer
Andy Roddick
Lleyton Hewitt
Carlos Moya
Gaston Gaudio
Tim Henman
Marat Safin
Guillermo Coria

Hos mig er der ingen tvivl om, at en fit for fight Roger Federer ville være storfavorit til titlen, som han vandt sidste år ved i finalen at lammetæve Agassi i 3 sikre sæt. Men der er et spørgsmålstegn ved hans tilstand, og tiden må vise om han er skadesfri. Efter at han måtte trække sig fra Basel og undlade at stille op i Paris.

Den næste som skal være blandt favoritterne er Safin, som har vist storform ved at vinde Masters turneringen i Madrid og senest Masters i Paris.

Roddick er selvfølgelig også blandt favoritterne qua hans sindsyge serv, men han har som resten af feltet enten vist dårlig form eller manglende motivation, så man ikke rigtig ved hvor han står.

Coria og Moya har ikke spillet tennis i lang tid pga. skader. Coria har været ude siden slutningen af juli måned, hvorfor han bl. a. gik glip af US Open.
Moya har ikke spillet siden Davis Cup kampen for Spanien mod Frankrig sidst i september, hvor han "imponerede" ved som den eneste spanier at tabe sin kamp til Mathieu, Spanien reddede dog stormen af og vandt sikkert 4-1.
Moya vil samtidig have Davis Cup finalen i tankerne og jeg tvivler på om han vil være i stand til at fokusere på Masters Cup.

Gaudio, Henman og Hewitt har alle spillet et par turneringer op til Masters Cup, jeg tror dog ikke de har været i den form som de normalt er, og jeg kunne godt have dem mistænkt for at gemme lidt af krudtet til Masters Cup, hvorfor de er svære at vurdere rent formmæssigt.

Denne årets sidste turnering vil blive fulgt til døren her på siden, så følg med hvis du skal have de sidste tennis tips for i år.

Med venlig Hilsen

Claus-ATP 

http://www.betxpert.com/eksper…

Tilføj kommentar