18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

ATP-tennis 25/10-07

5 kommentarer
1 Visninger
Denne turneringsuge er den næstsidste i årets ATP-sæson, inden det går løs ved Masters Cup om 2-3 uger i Shanghai. De igangværende turneringer er derfor også i høj grad præget af muligheden for at kvalificere sig til Masters Cup. Har set og læst interviews med flere af aspiranterne til turneringen, som alle understreger den store prestige (læs: præmiesum), der er forbundet med dette arrangement.

For at opsummere kort, så er Masters Cup en turnering for de 8 bedst placerede spiller på årets Race-liste. En kort skitsering af status og stilling kan ses her:

http://www.atptennis.com/1/en/…

Pt. har fem spillere kvalificeret sig, mens Ferrer og Gonzalez ligger rigtig lunt i svinget. Kampen om den 8. plads er imidlertid helt åben, og det er her at nogle af dagens kampe kommer ind i billedet. Jeg har valgt at kalde motivationsfaktoren for de implicerede spillere for "Masters Cup-effekten".

Wawrinka vs Berdych

Ganske lige match-up, som ATP-eksperten også har pointeret. Men giver i hvert fald 60/40 i Berdych´s favør, dels grundet hans grundlæggende spillemæssige kvaliteter, dels pga. "Masters Cup"-effekten. Berdych vandt 2005-udgaven af næste uges Paris Masters og står derfor stadig med chancen for en Masters Cup-billet. Værdi i Berdych på odds ned til 1,67.

Davydenko vs Cilic

Davydenko viste i går, at turneringen i St. Petersburg rent faktisk interesserer ham, da han molestrerede italienske Filippo Volandri med to gange 6-1. Davydenko kan med en turneringssejr i St. Petersburg konsolidere sin 4.-plads på Race-listen og dermed få en vigtig seedning i Masters Cup, som sparer ham fra at møde Djokovic i den indledende pulje. 90-10 i Davydenko´s favør og dermed værdi i alt ned til 1,11.

Gasquet vs Tsonga

Grundlæggende klasseforskel, og Gasquet overtager den magiske 8.-plads på Race-listen, hvis han når langt i Lyon. Dermed står han stærkt inden hjemmebaneturneringen i Paris næste uge. 80-20 til Gasquet og værdi i odds ned til 1,25.

Ancic vs Youzhny

Her forstår jeg slet ikke oddsene og vover mig derfor ud i at kalde Youzhny for dagens fidus. Russeren har stadig en spinkel chance for Masters Cup-kvalifikation, men chancen skal spilles og især på hjemmebane. Mener at disse to spillere som minimum er helt lige (Ancic er en klasse over Youzhny i serven, mens det omvendte gør sig gældende fra baglininen) og derfor er der værdi i Youzhny ned til odds 2,00, måske endda lavere.

Santoro vs Grosjean

Her er der ikke tale om "Masters Cup-effekten" men snarere "Roddick-effekten". Santoro eksperede i går sensationelt Andy Roddick ud af første runde i Lyon og står i dag over for sin landsmand Sebastien Grosjean. (som en lille notits kan det nævnes at 8 ud af de 14 tilbageværende spillere i Lyon er franskmænd). Santoro fører indbyrdes opgør 8-2, men lur mig om ikke den snu Grosjean stjæler sejren i dette opgør. Det er set uendelige gange, at at en lavere rangeret spiller skaber en sensation og derefter ryger i næste runde til en mere upåagtet spiller. Helt upåagtet kan man ikke kalde Grosjean, men mine grundlag i denne kamp er langt mere tynde end i de andre. Derfor er dette også et lidt mere satset postulat. Sætter kampen til even odds (fifty-fifty), og dermed værdi i Grosjean til ned 2,00.

5 Kommentar

Tilføj kommentar