18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Aston Villa-Newcastle (17/09)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Både Aston Villa og Newcastle er ubesejrede indtil videre, og det skyldes primært solide defensive præstationer. Offensivt har de to mandskaber nemlig ikke markeret sig, hvilket der er forskellige årsager til.

Den nye Villa-manager, Alex McLeish, er tilhænger af en defensiv tilgang til spillet, og det har i den grad præget holdets præstationer, som i to af fire kampe kun har rækket til nulløsninger. Til denne kamp er den faste angriber, Emile Heskey, skadet, hvilket kan betyde, at McLeish kun stiller op med én decideret angriber. Barry Bannan erstattede Heskey senest, men Agbonlahor kan også rykkes helt frem.

Modsat McLeish, som ikke vil spille offensivt, kan Alan Pardew ikke. Newcastle mangler ganske enkelt målscorere, og uden Joey Barton og Hatem Ben Arfa mangler der også kreativitet på midtbanen. Det lykkedes ikke at hente forstærkninger til angrebet i transfervinduet, og det lider offensiven under.

The Magpies har således kun scoret tre mål i fire kampe. Til gengæld har de kun lukket ét ind i den anden ende, så tre af de fire kampe er endt med færre end 2,5 scoringer, herunder to med nul scoringer. Foruden nyerhvervede Davide Santon (back) og langtidsskadede Ben Arfa (midtbane), som dog snart er tilbage, stiller Newcastle i stærkeste opstilling.

Ciffertip 0-0 til odds 11,00 hos Bet365 ser derfor ikke så dumt ud, men jeg går efter et mere sandsynligt og værdifuldt spil på under 2,5 scoringer, som 10Bet belønner med et odds en tand over de øvrige bookies.
Denne tråd er relateret til Aston Villa - Newcastle

1 Kommentar

Tilføj kommentar