18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

ASM Belfort-Le Havre (05/01)

René Petersson har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:3. Runde af Coupe De France.

ASM Belfortaine er ikke et hold de fleste danskere er bekendt med. De hører da også hjemme i den fjerdebedste franske division, hvor de i denne sæson kæmper for overlevelse.

Gæsterne fra Le Havre er en anden størrelse. De sidste mange år er tilbragt i de to bedste rækker (pt Ligue 2) og klubben er fast leverandør af spillere til større klubber.

Pokalfodbold er de mindre klubbers mulighed for at bade sig i spotlyset og nyde den opmærksomhed der hører med disse kampe. For Belfort der til daglig møder de bedste klubbers andethold, er dette den største kamp i mange år. Det er en ikke ubetydelig motivationsfaktor, der taler i hjemmeholdets favør.

Men Le Havre fik forrige uge ny træner (og har siden sagt farvel til to spillere, én fast). Kampen er derfor Mombaerts første og det ser jeg som et plus for spillet. Han har nu muligheden for at se spillerne an og jeg tror derfor han vil stille så stærkt som muligt og dermed få kamptræning i benene inden Ligue 2-opstart i næste weekend.

Hvis Le Havre som ventet stiller i stærkeste opstilling (tre faste skadet), får amatørerne fra Belforte det nok svært. De har hjemmebane-fordelen men den har i liga-regi blot resulteret i én sejr ud af syv mulige.

Belfort må se bort fra en fast midtbanemand mens Le Havre mangler én i hver kæde. Truppen indeholder dog stadig kvalitet, og kan de finde motivationen, burde de være stærke nok til at sikre sig videre avancement.
Denne tråd er relateret til ASM Belfort - Le Havre

4 Kommentar

Tilføj kommentar