18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Arsenal-Southampton (15/09)

Jesper Ambrosius har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Southampton fortsætter deres svære Premier League-start, der indtil videre har inkluderet nr. 1 og 2 fra sidste sæson. Denne gang venter sidste års nr. 2 i The Gunners, der senest fik en tiltrængt sejr over Liverpool efter en noget sløj start.

The Saints ligger sidst i tabellen, men det bør ikke snyde den opmærksomme better. Nyoprykkerne har spillet fortrinligt, og både United og City var i gevaldige problemer i deres respektive kampe. Kan Southampton fortsætte, hvor de slap før landskampspausen, spår jeg, at de får masser af point før jul.

Arsenal på den anden side har længe haft problemer mod hold som Southampton. Sidste år på Emirates tabte de fx til Wigan, spillede uafgjort med Norwich og vandt med kun ét mål over fx QPR og Swansea. Deres målscore lød på hjemmebane på 39-17, men tager man deres tre storsejre fra (7-1 over Blackburn, 5-2 over Tottenham og 3-0 over Aston Villa), lyder statistikken 24-14 i 16 kampe, hvilket ikke just er prangende og indikerer, at der ofte blev spillet tæt på Emirates sidste år.

Arsenal har selvsagt før vist, at de kan køre et hold midt over, og de plejer også at gøre det et par gange i sæsonen, men oftere er kampene tætte mod midt- og bundhold. Derfor ser jeg flot værdi i - og pæn sandsynlighed for - at Southampton max taber med 1 mål.

CV: 69-20-11
Denne tråd er relateret til Arsenal - Southampton

3 Kommentar

Tilføj kommentar