18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Arsenal-Chelsea (29/09)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Premier League-runden indledes med topkamp på Emirates Stadium, men det ligner ikke en målfest. Begge mandskaber har præsteret bedst defensivt i denne sæson og tilsammen kun leveret to kampe med flere end to scoringer i ti kampe.

Foruden 6-1-sejren over Southampton (to selvmål) har Arsenal haft svært ved at score. Målscoreren lyder på 9-2, hvilket vidner om en solid defensiv, som har sørget for, at Arsenal stadig er ubesejret. Senest leverede The Gunners en af sæsonens bedste præstationer i 1-1-kampen ude mod Manchester City.

Chelsea topper Premier League, men præstationerne har ikke for alvor været overbevisende. The Blues mangler målscorere, hvilket har været tydeligt i de seneste kampe mod QPR (0-0) og Stoke (1-0 på en sen scoring af Ashley Cole).

Chelsea har dog kun lukket mål ind mod Reading, og til denne kamp gør anfører John Terry formentlig comeback. Arsenal forstærkes ligeledes defensivt med en skadefri Thomas Vermaelen.

Det taler imod spillet, at især Arsenal ser ud til at have fundet vejen til netmaskerne efter onsdagens 6-1-sejr over Coventry i Capital One Cup, som blev anden hjemmesejr i træk med seks scoringer. Chelsea baskede Wolverhampton med 6-0 i midtugen. Denne kamp har dog en hel anden betydning, og det kan sagtens gøre holdene mere forsigtige.

De fleste bookmakere vurderer denne over/under-linje til at være fifty-fifty, men Bet365 tror ikke lige så meget på en målfattig kamp og tilbyder således et pænt odds for under 2,5 mål.
Denne tråd er relateret til Arsenal - Chelsea

5 Kommentar

Tilføj kommentar