18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Andre ligaer

Vi er nået til kvartfinalerne i dette års British Open, en turnering som hidtil har budt på mange overraskelser, men hvor fårene så småt virker til at være sorteret fra bukkene.

Når først vi er nået forbi ottendedelsfinalerne, så har vi en væsentlig større sikkerhed omkring spillernes nuværende styrke og hvor opsatte de er på at komme langt. Det kan lyde som ren logik, det er det også til en vis grad, men det handler om at en del af de bedre spillere falder fra ca. halvvejs i turneringen. Her møder de til dels kvalifikationsspillere, som har op imod 4 kampe bag sig allerede i indeværende turnering, og som er spillet varme når de stilles foran de store kanoner i disses første kamp i 2. runde af hovedturneringen. Her er der altså nogle af kanonerne der ikke er helt vågne og som bliver taget på sengen. Et godt eksempel er Shaun Murphy som tog fusen på både Ian McCulloch og Paul Hunter i hhv 1. og 2. runde. Et andet eksempel er Ding Junhui, som var med siden den allerførste kvalifikationskamp, og som slagtede så meriterende spillere som Tony Drago og Jimmy White ligeledes i hhv 1. og 2. runde. Først da vi nåede til 3. runde begyndte flere af kanonerne at åbne øjnene, for nogen var det dog for sent, hvilket beyder at så stærke kort som de førnævnte fire + Peter Ebdon, Joe Perry, Graeme Dott, Mark Williams og Matthew Stevens, alle i Top 10 på EWS´ provisionsliste allerede er ude af British Open 2004.

Nu skal man naturligvis passe på med hvad man siger, men umiddelbart tror jeg på, at vi i kvartfinalerne vil se favoritsejre i langt højere grad end tidligere, hvilket dagens analyser da også bærer stærkt præg af.

Således ser programmet ud for denne grå og triste fredag:

15:00 Stephen Maguire - Anthony Hamilton
15:00 Ronnie O´Sullivan - Andy Hicks

20:00 Stephen Hendry - John Higgins
20:00 Shaun Murphy - Barry Hawkins

En række korte og enkle spilforslag på de fire kampe vil dukke op løbende indenfor den næste times tid. Som sagt mener jeg alle favoritter vil sejre, og jeg tror ikke på nogen overraskelser idag. En rigtig god dag til jer alle, og held og lykke med spillene !

mvh
Lasse 

http://www.betxpert.com/eksper…

2 Kommentar

Tilføj kommentar