18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

AL Central vinder

Så er det AL Centrals tur til at blive analyseret.
Denne Division er faktisk mere åben, end jeg synes de fleste bookies gør den til.
I år tror jeg kampen kommer til at stå mellem Detroit Tigers og Cleveland Indians... Så er der nok nogle der vil spørge, jamen hvad så med Minnesota Twins, de har da vundet de seneste år, og hvad med Kansas City og Chicago White Sox.
Lad mig tage det for en ende af, Twins har vundet de seneste år, men deres hold i år imponerer mig ikke synderligt. Godt nok har de den helt suveræne pitcher Johan Santana, der næsten er god for en sejr, hver eneste gang han stiller op, men en hel division, blir ikke vundet af en mand.
Dernæst har vi Chicago White Sox, men lad mig sige det sådan, White sox SUCKS.
Og et hold som Kansas City Royals, er ved at bygge et helt nyt hold op, så det bliver ikke sæsonen hvor de stikker næsen frem.
Og lad mig så starte ved mit udgangspunkt.
Kampen mellem Tigerne og Indianerne.
Tigers har skaffet sig 2, for mig meget interessante spillere op til denne sæson, i Troy Percival og Magglio Ordonez.
Percival er en drømme closer, på et hvilket som helst hold, men problemet er bare, at han ikke er teenager længere, og der kan være lidt spørgsmålstegn ved hans formkurve, men kan kan han pitche, som han er kendt for, så er han et dødsensfarligt våben, at sætte ind.
Dernæst er der Magglio Ordonez, en powerhitter af karat, Problemet ved ham, er bare at han kun spillede en tredjedel af sidste sæson, da han blev knæskadet og måtte gennemgå 2 operationer, så spørgsmålet blir da osse om han holder en hel sæson, hvilket der har været tvivl om.
Men Tigers har uden tvivl et på papiret meget stærkt hold, og det har de da osse vist, ved bl.a at slå NY Yankees i den igangværende preseason.
Men i sidste ende vil der være for mange ting der skal gå op i en højere endhed, før det vil lykkes dem at vinde divisionen.

Derimod ser det ud til at Cleveland Indians får en kanon sæson, bevist ved at de rent faktisk fører AL Preseason.
Her har vi et hold, med den perfekte blanding af ungdom og rutine, og de viste da osse i glimt sidste sæson, at de er et hold, der skal tages seriøst, var faktisk nr.1 i divisionen mod slutningen af sæsonen, men fik gummiben, da det kom til stykket.
Men i år er alle omkring holdet sikre på, at det vil lykkes, og det er jeg faktisk osse.
Godt nok har man mistet en 9 gange gold glove vinder, i shortstop omar vizquel, men i denne preseason, har man allerede vist at, nye kræfter er klar til at træde i karakter, man viste bl.a holdets styrke, ved at slå Houston Astros forleden, med de imponerende cifre 21-4 og ja jeg gentager lige mig selv 21-4, og som om det ikke var nok fik pittsburg Pirates en sæk med hjem, i form af et 16-4 nederlag.
Så her er der et hold, der indtil videre har vist imponerende styrke.
Så jeg er sikker på at Indians smider fredspiben fra sig og tæmmer Tigerne og resten af divisionen.

Indians kan fås som vinder af AL Central til flotte odds 4 på unibet

13 Kommentar

Tilføj kommentar