18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Ajax - Feyenoord mange mål

Her tror jeg godt vi kan få at se en særdeles målrig affære, selv om det er et topopgør. Jeg tror vi får mindst 4 mål her. Man ser tit i de større ligaer, at topopgør ofte ender med få mål, men det er ikke tilfældet i Holland. Kigger man eksempelvis på de 4 "store" hold i Holland (PSV, Ajax, AZ og Feyenoord), så har de spillet 8 kampe på tværs af hinanden hidtil i denne sæson. Heraf er 5 ud af 8 kampe endt med 4 mål (3 gange) eller 5 mål (2 gange).

Ajax er efter AZs flotte udesejr på 3-2 over PSV placeret på 3.pladsen med 48 points. PSV er på 1.pladsen med 56 points og AZ er på 2.pladsen med 50 points. Feyenoord halter lidt efter på 5.pladsen med 42 points.

Ajax har hårdt brug for en sejr i dette opgør for at mindske PSVs forspring og igen skabe en overraskende spænding i kampen om mesterskabet efter PSV har lidt 2 nederlag på stribe. Jeg tror vi vil få et sultent og selvtillidsfuldt Ajax hold at se i denne kamp. Ajax er startet det nye år med 2 sejre. En sikker 2-0 hjemmesejr over Utrecht, som var heldige med ikke at tabe med større cifre og i sidste uge formåede Ajax at vende et truende nederlag til Groningen på udebane. Her var Ajax nede med 0-2 ved pausen, men spillede en flot 2.halvleg og vandt med 3-2 på en træffer i slutminutterne af deres nyindkøbte brasilianer Leonardo. Denne sejr og flotte come back tror jeg har givet Ajax holdet meget selvtillid.

Ajax har benyttet transfervinduet til at forstærke holdet med den tidligere nævnte Leonardo, som er kommet til fra NAC Breda. Han ligner en meget spændende spiller og skal nok slå til. Hidtil er han dog startet på bænken, men er kommet ind både mod Utrecht og altså mod Groningen, hvor han tilmed blev matchvinder. Ajax har også skrevet kontrakt med en gammel kending i form af Edgar Davids, som alt andet lige må siges at være et rigtig godt indkøb og en klar forstærkning. Han kan blive en stor gevinst og vil skabe en bedre balance på det unge Ajax hold ligesom Staam har været med til. Davids glider direkte ind i startopstillingen til kampen mod Feyenoord ifølge træner Henk ten Cate.

Ajax har en okay statistik hjemme med 8-2-1 og en målscore på 28-6, hvilket giver et målsnit på 3.09 pr. kamp. Pointtabene er kommet mod alle topholdene PSV (0-1), AZ (2-2) og nr.4 Twente (1-1). Her er det værd at bemærke, at PSV er det hold, som lukker færrest mål ind på udebane, mens AZ ligger nr.2 og Twente nr. 4 i denne kategori. Ajax har spillet 4 hjemmekampe ud af 11 med over 3.5 mål.

http://www.nifs.no/tabell.php?…

Feyenoord er dette års store spørgsmål for de spiller meget svingende. De kan gå fra en imponerende sejr til et pinligt nederlag fra weekend til weekend. Trods deres ustabile spil har de dog formået at holde kontakt til toppen og er pt. på den vigtige 5.plads, der giver playoff kampe om en plads i Champions League kval. Feyenoord kom ind i det nye år med et slemt og stort nederlag på udebane til NAC Breda på hele 1-4. Breda scorede i snit 1 mål pr. kamp inden opgøret mod Feyenoord, men mod Feyenoords gavmilde forsvar blev der altså høvlet 4 kasser ind! Lidt rystende. I sidste weekend fik Feyenoord dog lidt oprejsning, da det blev til en 3-1 sejr hjemme mod årets prügelknabe RKC Waalwijk.

Umiddelbart har jeg ikke hørt eller læst, at Feyenoord har købt forstærkninger. Så umiddelbart er det det samme hold, som fortsætter slingrekursen.

Feyenoord har været meget ustabile ude og har en 4-1-5 statstik med en målscore på 20-23, hvilket giver et målsnit på 4.3 mål pr. udekamp! Det er bemærkelsesværdig, at samtlige Feyenoords 10 udekampe er endt over 2.5 mål. Heraf er 6 endt med over 3.5 mål.

http://www.nifs.no/tabell.php?…

Skader og karantæner:

Ajax:
Players definitely ruled out are the suspended Jaap Stam, Kenneth Vermeer (broken finger) and Hedwiges Maduro (illness).

Roger Garcia will undergo a late fitness test on a leg injury.

Det er naturligvis en defensiv svækkelse, at Stam er ude med karantæne. Erstatningen er 21-årige Thomas Vermaelen, der skal ind og spille pladsen som midterforsvarer ved siden af Johnny Heitinga. Maduro indgår normalt også i startopstillingen, men her går nyindkøbet Edgar Davids ind og overtager. Ajax har en fuldgod målmand i Stekelenburg, så det er ikke nogen væsentlig svækkelse, at reserven Vermeer er ude. Roger Garcia vil heller ikke blive savnet, da Ajax er stærkt besat på midtbanen, hvor spillere som Lindenbergh, danske Perez og Rosales endda er henvist til bænken for tiden.

Feyenoord:
Royston Drenthe is suspended for the visitors, while Romeo Castelen (ankle), Patrick Lodewijks (Achilles), Dwight Tiendalli (groin), Sebastian Pardo and Nick Hofs (both knee) are also sidelined.

Romeo Castelen skulle dog være kommet over sin skade og er med i truppen.

Det er lidt af et offensivt boost at Castelen igen er med, men han er dog først lige meldt klar igen ovenpå en lang skadespause. Så det er et spørgsmål om han starter inde. Det er en defensiv svækkelse, at Drenthe er ude, mens det også er en bet, at målfarlige Nicky Hofs er ude. Pardo og Tiendalli er mindre svækkelser, mens reservekeeper Lodewijks heller ikke er det store tab.

http://www.sportinglife.com/fo…/07/02/03/SOCCER_Ned-Ajax_Preview.html&TEAMHD=holland

Indbyrdes opgør:

Sidste år mødte de to hold hinanden hele 4 gange. 2 gange i grundsæsonen, hvor Feyenoord vandt begge opgør (2-1 ude og 3-2 hjemme) og 2 gange i playoff kampe om Ch.L. kval, hvor Ajax vandt begge kampe (3-0 hjemme og 4-2 ude).
I efteråret mødtes holdene i Feyenoord, som resulterede i Feyenoords eneste nederlag på hjemmebane i denne sæson. Det blev til en Ajax sejr på hele 4-0 i "Vaskebaljen".

Konklusion:
Alt i alt tror jeg vi får en god og underholdene kamp med 2 hold, som kender vejen til målet og som spiller dejlig offensiv fodbold. Ajax har virkelig haft krammet på Feyenoord i deres seneste 3 opgør, hvor de har nettet 10 gange. Jeg tror igen på, at Feyenoord vil få det svært, da det virker til, at de ikke har helt styr på deres spil og det kan blive straffet af et veloplagt Ajax hold, som fik tanket selvtillid i sidste kamp, hvor de vendte et truende nederlag til sejr. Dog kan det muligvis også volde Ajax problemer, at Stam er ude med karantæne. Feyenoord er således ikke gået målløs fra banen siden sæsonpremieren og scorer i snit 2 mål pr. udekamp. Jeg tror vi får en kamp med mindst 4 mål.

15 Kommentar

Tilføj kommentar