18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Ajaccio-Bordeaux (29/10)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Oprykkerklubben Ajaccio er rækkens agterlanterne efter 2 nederlag i træk (og kun 1 sejr i de første 11 kampe; 3-1 hjemme over Valenciennes i 5. runde), men jeg synes alligevel ikke det er rimeligt at gøre Bordeaux til så relativt stor favorit på Korsika.

Bordeaux er en storklub, men det er et par år siden man kunne se det på banen. Klubben der blev mester i 2009 og derefter nr 6 og nr 7, ligger på tredjesidstepladsen med 2 point flere end Ajaccio (og ligeledes kun én sejr). De seneste 4 udekampe er tabt, og i sidste weekend blev det kun 1-1 hjemme mod Brest.

Og Ajaccio (der i sidste weekend tabte 2-0 i Marseille) er såmænd ikke SÅ ringe på eget (ujævne) græs. De seneste 2 kampe er tabt, ja, men mod stærke hold: Montpellier og PSG.

Hjemmeholdet er svækket i midterforsvaret og på højrebacken, men nøjagtigt det samme er Bordeaux.

Bordeaux har stadig den bedste trup (angrebet råder fx over Diabaté, 4 mål, og der er også dygtige folk som Maurice-Belay og Gouffran). Men korsikanerne har lidt af en mirakelmager på målmandsposten i mexicanske Ochoa, og det kan bestemt ikke afvises at han og den hurtige og fikse offensivmand Sammaritano (4 mål) kan føre Ajaccio til et point i denne kamp.
Denne tråd er relateret til AC Ajaccio - Bordeaux

Tilføj kommentar