18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

AGF-Dila Gori (19/07)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:2. kvalifikationsrunde, 1. opgør (returkamp i Georgien 26. juli).

NRGi Park, Aarhus.

Hjemmebanen vejer traditionelt tungt i de europæiske turneringer, og hvis man dertil lægger at georgisk klubfodbold kun er nr 31 på UEFAs rangliste (Danmark er nr 13), så er det ikke så sært at AGF er favorit i denne kamp.

Men til så lavt et odds?

AGF formåede ikke at sætte sig på hjemmekampen (1-1) mod AaB i sidste fredags Superliga-sæsonpremiere; aarhusianerne havde de største chancer (og brændte dem), men det var primært via kontraer, og Dila Gori (har jo en hjemmekamp at se frem til) vil nok presse mindre på end AaB gjorde.

Dila Gori blev kun nr 5 i Georgien i sidste sæson (vandt dog pokalfinalen med 4-1 over mesterholdet Zestafoni), men har oprustet kraftigt (købt 10 nye spillere, herunder nogle hos Zestafoni) og har nu en trup med en markedsværdi på 8,275 millioner euro (AGF: 11,425).

Den nye geogiske sæson går først i gang 10. august, og det taler imod Dila (der er bestemt ingen garanti for at det allerede nu, kun med træningskampe i benene, er lykkedes at få nyindkøbene spillet ind på holdet).

Men Dila ser ud til at have nydeligt potentiale, og den georgiske klub skulle have alle mand klar (AGF mangler stadig Howard i forsvarer, Poulsen på midtbanen samt Moldskred og Søren Larsen i angrebet).

Jeg synes der er værdi i et forsigtigt (odds 1 ved AGF-sejr på præcis 1 mål) sats på gæsterne i denne kamp. Også selv om AGF sandsynligvis vinder.
Denne tråd er relateret til AGF - Dila Gori

9 Kommentar

Tilføj kommentar