18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

AC Horsens-OB (23/09)

Peter Jensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Ovenpå en god sæsonstart, er OB gået lidt ned i kadence med blot ét point i de seneste tre kampe – et fint 2-2-resultat i Parken. Søndag gæster de et Horsens-mandskab, der blot har hentet ét point på hjemmebane i fire kampe i år – med tre nederlag med fire indkasserede scoringer i hver. På udebane har det set bedre ud for Horsens, der de seneste to runder har gæstet Randers og Brøndby og dermed kommer ind til dette opgør med fire point i to kampe.

Horsens har generelt haft et fint tag på OB hjemme CASA Arena – indtil sidste sæsons 0-1-nederlag havde østjyderne vundet fire hjemmekampe på stribe mod de stribede. De kampe går dog tilbage til før Troels Bech overtog trænerjobbet hos OB – da han var hos Silkeborg var han ofte mand for tætte kampe mod Horsens (i form af et væld af 1-1/2-1/1-2-kampe)

Trupperne til opgøret er endnu ikke offentliggjort, men Horsens må fortsat undvære skadede Søren Jensen og Lasse Kryger, mens Ken Fagerberg er tvivlsom. OB er uden karantæneramte Daniel Høegh og skadede Christian Sørensen.

Værterne jagter altså sæsonens første hjemmesejr, mens gæsterne kæmper for at få skuden tilbage på ret kurs. Jeg har svært ved at bedømme hvad vej det kommer til at gå – men kunne godt have fidus til uafgjort, et resultat som ingen af holdene formentlig vil være helt tilfreds med, men omvendt også et lidt brugbart resultat. Det er dog ikke nok for mig til at ville anbefale spillet.
Denne tråd er relateret til AC Horsens - OB

2 Kommentar

Tilføj kommentar