God analyse og jeg er ikke uenig i, at værdien formentlig ligger ved spil på X'et.
At Lasse Nielsen og måske Rasmus Würtz er ude, ser jeg ikke som reelle svækkelser af AaB-mandskabet, selv om det kan lyde lidt sært.
Lasse Nielsen har haft det mere end almindeligt svært på backpladsen i denne sæson, og centralt er det at foretrække Kenneth Emil Petersen som makker til Kjetil Wæhler. Især når Kasper Bøgelund atter er klar til at indtage højre back.
Rasmus Würtz har aldrig været nogen spilskaber, men det seneste halve til hele år i AaB er det nærmest blevet værre end før set. Trods sit fine CV og sin (i forhold til AaB-truppen) modne alder tager han forbavsende lidt ansvar, og når selv flere af de basale defensive aktioner mislykkes for Würtz, bidrager han ikke med meget. Retfærdigvis skal det tilføjes, at han under Kent Nielsen har fået en mindre defensiv opblomstring som kontrollant af AaB's bølgestyrede presspil, mens Mathias Wichmann vokser sig stadig bedre ind i rollen som boldførende på den centrale midtbane.
Rasmus Würtz fylder dog efter min mening ikke mere her, end at Louay Chanko forholdsvis smertefrit kan erstatte ham.
Fordelen ved dette er samtidig, at AaB så kan starte med Henrik Dalsgaard (eller Ronnie Schwartz) på højre midtbanekant, mens Patrick Kristensen tager modsatte side og derved lægge ekstra pres på Esbjergs backs. Et pres som Chanko trods de fine intentioner ikke helt kan præstere i samme grad, da han trods alt befinder sig bedst i det centrale styrrum.
Det giver følgende forventede hold MED Rasmus Würtz:
Karim Zaza - Kasper Bøgelund, Kenneth Emil Petersen, Kjetil Wæhler og Dennis Marshall - Patrick Kristensen, Mathias Wichmann, Rasmus Würtz og Louay Chanko - Jeppe Curth og Nicklas Helenius.
Og denne variant UDEN Rasmus Würtz:
Karim Zaza - Kasper Bøgelund, Kenneth Emil Petersen, Kjetil Wæhler og Dennis Marshall - Patrick Kristensen, Mathias Wichmann, Louay Chanko og Henrik Dalsgaard/Ronnie Schwartz - Jeppe Curth og Nicklas Helenius.