18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

TV-reklamer om Tipning

1 kommentar
18 Visninger
Jeg tror, at mange har en holdning til TV-reklamer om tipning. Det har jeg også. Men den er ikke entydig. Vi kender de målrettede reklamer, der stortrives omkring især fodboldkampe. Før, mellem og efter. Nærmest en slags tilplastring.

1. Ethvert selvstændigt firma har det mål at tjene penge. For at være driftsikre og for at skabe overskud. Meget tyder på, at TV-reklamer tilgodeser dette mål. Det har jeg ikke noget at indvende imod.

2. Mange reklamer er dygtigt lavet. Særligt synes jeg, at Mr. Greens reklamer er duksen. Jeg spiller ikke hasard, men alligevel nyder jeg netop denne reklame.

I den anden ende af skalaen husker jeg Peter Schmeichels tåkrummende optræden for Tipico.

3. Brian Laudrup har en særlig rolle som blæksprutte. Han er både ekspert, kommentator og salgsvare for Unibet. Jeg vil nøjes med at sige, at Laudrup er en bjergsom herre. - Kom emnet op i presselogen på TV2 News, tror jeg, at han fik prygl af chefredaktørerne. Unibet er selvfølgelig den ansvarlige part.

3. Skaber TV-reklamer ludomaner? Det kan jeg ikke se, at de gør. Reklamerne går især efter at vinde markedsandele. Og hvad nye tippere udvikler sig til, kan en TV-reklame ikke tage ansvar for.

4. Er reklamerne irriterende? Her vil jeg sige nej, da jeg har konto hos de firmaer, der reklamerer for sport. For 10 år siden ville jeg have svaret ja. Dengang havde man ingen iPhone eller iPad.

5. Helt uden for nummer er hasardfirmaet Spilnu. Jeg hader dem. Bondefangeri og lavet ud fra en enkelt læresætning: Dårlige reklamer sælger godt. De vinder ingen priser, men sådanne kan jo heller ikke veksles til rede penge.

Så alt i alt er jeg uafklaret i min holdning til reklamer. En ting er jeg dog sikker på. Der kommer mere snedige og snu reklamer i de kommende år.

NB! Hvis nogle skulle undre sig over indlæggets længde og hvorfor, det ikke skrives som en blog, forstår jeg dem. BetXpert har i det stille fjerne muligheden for at skrive blogs. Det er de naturligvis i deres gode ret til.

1 Kommentar

Tilføj kommentar