18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tiki Taka Tak?

52 kommentarer
6 Visninger

Flemming Toft siger i en artikel på TV2 farvel til tiki takaen efter, at "Barca-Bayern" blev detroniseret af kongeklubben fra Madrid.

Har han nu ret i det? Og hvilken betydning har det - i bekræftende fald - på oddsværdien , at Spanien genvinder VM?

I starten lod næsten alle sig medrive af Barcas og Spaniens nyfortolkning af spillet. Det var fodbold på en helt ny måde, og det gav pokaler i skabet.

Men så begyndte kritikken så småt at rumle. Da Barca fortjent blev sendt ud af min hjerteklub - Internazionale - i 2010 var den herskende mening, at det var synd for fodbolden, at kyniske italienere kunne finde på at forsvare sig så godt.

Men kritikken mod tiki takaen fik fodfæste, og var der såmænd også under VM i 2010.

Spanien vandt titlen, men en del sagde, at de i virkeligheden spillede defensivt, blot på en klog måde. Hamrende kedeligt, men effektivt.

De formåede i alt fald at køre hele playoff-fasen igennem uden at lukke mål ind.

2013 udstillede tiki takaens begrænsninger. Bayerne og Dortmund spillede nærmest direkte modsat af tiki takaen og mødtes jo så i finalen.

Det var næsten som vi så en antitese til tiki takaen sejre

Og ved Confederations Cup samme sommer oplevede vi, hvordan brasserne rundbarberede ibererne næsten uden at få sved på panden. En magtdemonstration. Eller hvad?

Alt tyder på, at Vincente del Bosque holder fast i den meget tiki-taka-inspirerede fodboldstil ved VM. Og er det ikke også meget fornuftigt?

Betyder den tilsyneladende demontering af tiki-takaen mon stigende odds på Spanien som verdensmester?

Eller er der argumenter for, at de nuværende odds er meget dækkende for et land, der immervæk er dobbelte europamestre og jo også verdensmestre?

Og der er jo også en håndfuld landsholdsspillere hos de madrilenske klubber, der jo bader sig i succes. De skal vel også med i ligningen på oddsværdi.

Jeg er meget i tvivl. Nærmest tvivlrådig. Jeg sidder med en fornemmelse af, at Spanien bliver talt lidt ned som titelaspiranter.

Omvendt har jeg svært ved at se dem gøre det onde ved Argentina og Brasilien. Og måske også Tyskland.

Er der værdi i at spille mod - eller for - Spanien netop nu? Eller er det bedre at vente til lige før VM, hvor odds meget vel kan have rykket sig?

52 Kommentar

Tilføj kommentar