18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Super Bowl vinder 2007-08?

Med under tre timer til starten går på små fem måneders oval bold, synes jeg da lige tiden er kommet til en diskussion om hvem der efter sæsonen kan hæve Vince Lombardi-trofæet.

Selvfølgelig er Patriots, Chargers, Colts og til dels Bears og Saints de helt store favoritter. Men hvis de skulle snuble (har ikke selv den store tiltro til Bears), hvem kan det så blive?
Jeg har selv et pænt øje til Denver. Jay Cutler viste allerede sidste år at han er fremtidens mand bag Denver, efter han overtog fra evigt ustabile Jake Plummer. Cutler har godt nok ikke været overbevisende i preseason-kampene, men er omvendt heller ikke på nogen måde faldet igennem.

På løbefronten har man mistet Tatum Bell, som er blevet erstattet af Travis Henry (hentet fra Titans), som nok skal gå en 1000-yard sæson i møde.

På receiver-fronten har man Javon Walker som Cutlers go-to-guy, og han bliver suppleret af Brandon Marshall og Brandon Stokley (hentet hos Colts)

Forsvaret var ufatteligt i starten af sidste sæson, og ikke bare holdt det Denver inde i mange kampe, hvor Jake Plummer ikke var i stand til at få ret meget ud af angrebet. De holdt modstanderne til så få points, at selv en elendigt spillende Plummer kunne vinde for Broncos.
Man har netop opgraderet forsvarslinjen med defensive end Simeon Rice, som dermed bliver genforenet med hard-hitteren, safety John Lynch, som han spillede sammen med i Buccaneers. Også DT Sam Adams er kommet til i off-season og er en klar forstærkning af et allerede stærkt forsvar.

Som MLB har man D.J. Williams, som er rykket ind fra OLB hvor han spillede sidste sæson.

Broncos har derudover en af de mest frygtindgydende CB-duoer i ligaen: Champ Bailey og Dre´Bly.

Generelt synes jeg at Broncos står med et utroligt stærkt hold, og man har ikke skiftet ud blandt de offensive coaches, hvilket må give noget ro omkring Jay Cutler. Der er til gengæld skiftet ud i de defensive coaches, som følge af nedturen i sidste halvdel af sidste sæson. Jim Bates er kommet til fra Green Bay Packers, hvor han sidste år gjorde Packers forsvar til ligaens bedste mod kast.

På special team er man også dækket godt ind med den yderst stabile kicker Jason Elam og punter Todd Sauerbrun.

Første problem for Denver bliver selvfølgelig at komme igennem divisionen. Med to møder med San Diego kan det jo blive svært nok, men sidste år var man da et af de få hold der formåede at vinde en kamp over Chargers, og man lå længe til at hive en wild-card plads hjem, men et kollaps sidst på sæsonen kostede.
I år hedder programmet:
@BUF
vs. OAK
vs. JAX
@IND
vs. SD
Bye
vs. PIT
vs. GB
@DET
@KC
vs. TEN
@CHI
@OAK
vs. KC
@HOU
@SD
vs. MIN
AFC West er i år parret med AFC South, hvor Colts venter. Man har generelt haft problemer med Colts (de to nederlag i playoffs, to år i træk, til netop Colts var jo en væsentlig grund til at man anskaffede Champ Bailey), og der kan nok i bedste fald hives én sejr hjem mod Chargers indenfor AFC West. Men derudover virker det som et nogenlunde overkommeligt program.
Chiefs har jeg meget lidt fidus til i år, og Raiders tror jeg heller ikke får smidt grus i maskineriet, så der skulle mindst være fire sejre hjemme i divisionen.

Man møder sidste sæsons treere fra de andre AFC-divisioner - Buffalo og Pittsburgh. Selvom jeg har lidt fidus til Steelers i år, så tror jeg Broncos tager den kamp - bl.a. grundet hjemmebanefordelen.

I NFC er det North-divisionen man er blevet parret med. Det skulle i hvert fald give to lette sejre over Vikings og Packers og en svær kamp mod Bears. Lions kan man få problemer med, i hvad der kan blive et shoot-out, hvis ikke forsvaret er godt nok oppe at køre.

I alt tror jeg at det bliver til nederlag til Colts, Chargers (ét nederlag) og Bears - evt. kan Jaguars overraske mig, og tage en sejr med hjem fra Colorado i uge 3. Men programmet i år er så tilstrækkeligt let, at man bør gå videre til playoffs. Da Chargers´ program er noget hårdere (Patriots hvor Broncos har Bills og Ravens hvor Broncos har Steelers) kan det endda ende med at blive Broncos, der tager divisionen i år, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis Broncos sidder over i første uge af playoffs.

Et stort spørgsmålstegn er nok om holdet er kommet ordenligt videre efter de to tragiske dødsfald som holdet har oplevet siden sidste sæsons sidste kamp. Den unge CB Darrent Williams, som blev skudt kort efter nederlaget nytårsaften - og døde i armene på Javon Walker, og RB Damien Nash som få måneder senere døde efter en velgørenheds-basketballkamp. Jeg tror det blot er endnu en motivationsfaktor.

Når Broncos til playoffs kan alting ske. De har forsvaret til at slå alle hold, og hjemme i Colorado er der ikke mange hold der slår Broncos - spørg bare New England Patriots!

Broncos er bestemt ikke favoritter, men synes odds 21 på at holdet går hele vejen er ganske pænt. Jeg vil i hvert fald gerne give spillet 7% sandsynlighed for at gå hjem (Betvalue 147!!). Og jeg har større tiltro til at det bliver Broncos end Ravens (som jeg ikke mener har angrebet til at gå hele vejen), Cowboys (med en alt for overvurderet Tony Romo på QB), Bengals (som har en svær division og formentlig kun vil kunne gå videre på et wild card og næppe når AFC-finalen) og Eagles (med et stort spørgsmålstegn på QB) som også alle giver odds 21 hos Sportingbet.
Panthers giver odds 21, men de halter lidt efter Saints og Bears og vil få svært ved at nå Super Bowl. Derfor vil jeg ikke anbefale at spille på dem, selvom jeg tror de kan nå et godt stykke i år.

Hvad siger I andre?

9 Kommentar

Tilføj kommentar