18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Spanierløs CL-finale?

Første opgør i de to CL-semifinaler er "in the books" - med to nederlag til de spanske favoritter til følge.

Kun to gange siden 1999-2000-sæsonen har et hold to sæsoner i træk spillet sig i CL-finalen - Valencia i 99/00-00/01 (med to nederlag til følge) og Manchester United i 07/08-08/09 (sejr i den første, nederlag i den seneste).

Barcelona kan blive det tredje hold, men ovenpå det noget ufortjente nederlag i London onsdag aften er vejen blevet en smule sværere. De vil være storfavoritter foran hjemmepublikummet i returopgøret på tirsdag, men med det vigtige El Clasico-opgør, der venter i ligaen i weekenden, kan det blive svært at rette fuldt fokus mod returopgøret mod et Chelsea-mandskab, som "bare" skal score én gang før Barcelona skal op og sende bolden i mål tre gange for at gå videre. Catalanerne har ganske vist holdet buret rent i sine seneste to hjemmekampe i ligaen, men inden da havde de altså tilladt mindst én scoring i fem ligahjemmekampe på stribe. Mål scorer de ganske vist også masser af, men derfra og til at få sat tre ind kan der stadig være et stykke.

Real Madrid har et lidt bedre udgangspunkt efter de i München fik sendt bolden i mål en enkelt gang - dertil kommer at de har en ekstra hviledag både op til El Clasico lørdag aften og til det efterfølgende returopgør, i forhold til Barcelona. Favoritværdigheden på hjemmebanen er langt fra ligeså stor som Barcas, men den er der.

Det mest sandsynlige finaleopgør i CL er formentlig Real mod Barca - men overraskelsen skal ikke helt udelukkes. Kan Chelsea (der dog også har et vigtigt opgør lørdag - ude mod Arsenal) få sendt bolden i mål er der vel basis for at Barca misser finalen - og Bayern skal heller ikke undervurderes på Bernabeu.

Skal vi have en finale uden spansk deltagelse? Hvordan ser I på de to returopgør, og hvad er jeres bud på finaldeltagerne? (og hvorfor?)

Mvh Peter, BetXpert

Tilføj kommentar