Mikkel Bischoff efterlyser flere danske landsholdsprofiler, der kan det uforudsigelige og savner en talentudvikling, der udklækker flere typer som Jesper Grønkjær.
"- Mange af vores talenter tager tidligt til udlandet. Måske, måske ikke, bliver de til noget om nogle år. Men generelt er Danmark gået i stå talentudviklingsmæssigt i forhold til lande som Belgien, Schweiz og Holland, der er lykkedes med at få flere spillere frem fra talentrækkerne.
Belgien producerer masser af spillere, som kan drible og sætte flere modstandere af på én gang. Men i Danmark mangler vi nogle, der kan åbne forsvaret op på egen hånd og score det uventede mål. Vores spillere er for skolede og det går ud over uforudsigeligheden.
Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en type som Jesper Grønkjær, som kunne gå begge veje rundt om sin modstander og lave de skarpe og overraskende driblinger ind i feltet. Den type har vi glemt."
Har han ret? Er talentudviklingen godt nok ligefrem gået i stå?
Præcis hvor uforudsigelig var Jesper Grønkjær... og kan vi benytte ham som det ultimative forbillede for vores unge talenter, der vil slå igennem i udlandet?
Så voldsomt indtryk gjorde Grønkjær vel ikke; hverken i Birmingham, Atletico Madrid eller Stuttgart.
Og har vi ikke et yderst lovende U21-landshold, ja faktisk er der vel nærmest tale om en gylden generation, der gik ubesejret igennem den fremragende kvalifikation til EM-slutrunden i Tjekkiet.
Vi kan vel godt tillade os at forvente en del fra Pierre Emile Højbjerg, Yussuf Poulsen, Jannik Vestergaard, Jores Okore, Nicolaj Thomsen, Kasper Kusk, Uffe Bech og så der også Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius og Ajax-drengene Boilesen, Fischer og Lucas Andersen...og Pione Sisto.
Om nogle af de offensive stjerneskud fra dette talent-kuld så kommer op på Grønkjær-niveau vil tiden vise.
"- Mange af vores talenter tager tidligt til udlandet. Måske, måske ikke, bliver de til noget om nogle år. Men generelt er Danmark gået i stå talentudviklingsmæssigt i forhold til lande som Belgien, Schweiz og Holland, der er lykkedes med at få flere spillere frem fra talentrækkerne.
Belgien producerer masser af spillere, som kan drible og sætte flere modstandere af på én gang. Men i Danmark mangler vi nogle, der kan åbne forsvaret op på egen hånd og score det uventede mål. Vores spillere er for skolede og det går ud over uforudsigeligheden.
Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en type som Jesper Grønkjær, som kunne gå begge veje rundt om sin modstander og lave de skarpe og overraskende driblinger ind i feltet. Den type har vi glemt."
Har han ret? Er talentudviklingen godt nok ligefrem gået i stå?
Præcis hvor uforudsigelig var Jesper Grønkjær... og kan vi benytte ham som det ultimative forbillede for vores unge talenter, der vil slå igennem i udlandet?
Så voldsomt indtryk gjorde Grønkjær vel ikke; hverken i Birmingham, Atletico Madrid eller Stuttgart.
Og har vi ikke et yderst lovende U21-landshold, ja faktisk er der vel nærmest tale om en gylden generation, der gik ubesejret igennem den fremragende kvalifikation til EM-slutrunden i Tjekkiet.
Vi kan vel godt tillade os at forvente en del fra Pierre Emile Højbjerg, Yussuf Poulsen, Jannik Vestergaard, Jores Okore, Nicolaj Thomsen, Kasper Kusk, Uffe Bech og så der også Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius og Ajax-drengene Boilesen, Fischer og Lucas Andersen...og Pione Sisto.
Om nogle af de offensive stjerneskud fra dette talent-kuld så kommer op på Grønkjær-niveau vil tiden vise.