18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Risiko for at spil bliver forbudt i Danmark

21 kommentarer
5 Visninger
Hej alle i andre der syntes det er sjovt at spille på sport.

Nu er det vist ved at være på tide at vi reagerer, efter en periode hvor debatten har været domineret af løgne, skal vi i aften være vidner til kulminationen.

DR programmet "Kontant" vil vise journalistik af værste skuffe, de vil prøve at dreje sandheden så meget at man ikke skulle tro sine egne øjne.

Ved at bruge en ukendt spiludbyder, og et eksempel der på ingen måde giver et rigtigt billede, vil de prøve at skære spilindustrien over en kam og få skatteministeren til at forbyde spil i Danmark.

I kan se programmet i aften kl 21:25 på DR 1, her er lidt omtale:

21:25 Kontant: Farligt spil på nettet

"Unge risikerer dyb gæld, fordi udenlandske firmaer har frit slag med ulovlige spil på nettet. Mange af dem har myndighederne nemlig opgivet at stoppe. Se, hvordan firmaerne lokker med gyldne løfter om gevinster og ´gratis´ spil. Vært: Klaus Bundgård Povlsen. www.dr.dk/kontant."

De bruger bl.a. Tyskland som eksempel, Tyskland har valgt at følge USA og trodse EU og forbyde spil.

Det er i den henseende vigtigt at være opmærksom at specielt for USA vedkomne er forbudet 100% økonomisk begrundet, da spiludbyderne ikke er amerikanske, så spil betyder penge væk fra landet.

De har da heller ingen intentioner om at forbyde spil i Las Vegas, der skraber penge i bunkevis ind til landet.

Tyskland har lidt de samme argumenter som USA.

Under alle omstændigheder er det helt afsporet for sportsspils vedkomne, da stort set ingen bliver afhængige af det.

Det er derimod spilleautomater, og til dels casino spil der er farlige.

Det er vigtigt at få disse sandheder frem, inden det er for sent, og vi er blevet skåret over en kam af uvidende mennesker, der er blevet ført bag lyset af useriøse programmer som det på DR i aften.

Jeg vil derfor opfordre alle til at give deres mening til skatteministeriet på følgende mail; skm@skm.dk, eller skrive direkte på følgende link:

https://www.skm.dk/kontakt/

DR 1´s "Kontant" kan kontaktes på denne mail, man kan da i det mindste drømme om røde øre over den gang dårlige og ensidige journalistik de har lavet:

kontant@dr.dk

Det er vigtigt at i kommer ud med jeres mening nu inden det er for sent.

21 Kommentar

Tilføj kommentar