18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Rapid Wien - Beroe Stara Sagora

Returopgør i EL-kvalifikation.

Første opgør i Sofia endte 1-1.

Rapid Wien mødte Beroe i første opgør i Sofia, hvor kampen endte 1-1. Wienerne tog hjem med en bitter smag i munden, efter holdet i flere omgange kunne have lukket opgøret med en afgørende sejrs-scoring. Det var dog et ujævnt underlag der blev spillet på i Sofia, og egentlig var kampen jo også til Beroes fordel pga. hjemmebanen i første opgør.

Resultatet kunne sagtens have set anderledes ud, men heldigvis for Rapid, fik de alligevel ét point med hjem (tre ville selvfølgelig have været bedre), og står nu til at kunne afgøre det hele hjemme på Gerhard Hanappi Stadium i Wien.

Rapid-træner, Peter Pacult, håber på et fyldt stadion til aftens kamp mod Beroe. Der forventes ikke at komme specielt mange medrejsende Beroe-fans til Wien, så stadionet vil formentlig være overfyldt med Rapid-fans, hvilket er til stor fordel for hjemmeholdet. Hjemmebanen i det hele taget er også meget vigtig, da underlaget i Wien er en del bedre end det var i Sofia, og dermed vil værterne også have nærmere ved at spille bedre i dette opgør.

1-1 - fint resultat, siger Peter Pacult. Han lægger dog ikke skjul på, at offensiven bliver taget i brug i aften, da det er Rapids bedste våben. Han ønsker ikke en kedelig 0-0'er, men derimod, at Rapid får skudt gang i kampen og konstant lægger pres på modstanderen. Som han selv udtaler på orf.at:

"Wir werden versuchen, den Gegner sofort unter Druck zu setzen."

Rapid Wien har mange skarpe spillere i offensiven. Kant-spillerne er meget hurtige og dét er bestemt også noget de bliver nødt til at spille på mod Beroe, da det i det omvendte opgør viste sig, at Beroe-backsne ikke er specielt hurtige på fødderne. Med Hofmann og Saurer på kanterne kan det komme til at se sort ud for Beroe i aften. Hofmann udfordrer konstant og har en evne til at få tildelt sig mange frispark og straffespark (han scorede netop på straffespark i Sofia).

Rapid Wien og Beroe Stara Sagora er to gode mandskaber, men i europæisk sammenhæng, skal der ikke lægges skjul på, at Rapid vil komme til at klare sig bedst. De spiller fodbold under de bedste forhold og har et dygtigt mandskab, der før har vist sig, at kunne spille op mod de større hold i Europa. Jeg giver ikke Beroe ret mange procents chancer for overlevelse i EL, selvom der også er andre hold, der ikke burde være med.

Summa summarum er, at Rapid Wien er et bedre mandskab og bør vinde denne kamp i aften - helst uden problemer. Spillerne er individuelt dygtigere samt Rapid spiller på en stærk hjemmebane i Wien, hvor 90 % af tilhængerne vil være Rapid-fans. Altså, Beroe har bestemt ikke gode odds for at gå videre.

De mulige startopstillinger ser således ud:

Rapid Wien: Hedl - Kayhan, Sonnleitner, Patocka, Katzer - Hofmann, Heikkinen, Hinum, Saurer - Jelavic, Gartler/Salihi.

Beroe: Iltschew - Iliew, Kowatschew, Batschew, Penew - Stankow, Kostadinow, Welew, Dimitrow - Schekow - Jordanow.


Mit spil: -1,5 til 1,81 hos Canbet.

5 Kommentar

Tilføj kommentar