18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Ranking af pokerrooms (A)

Ranking af pokerrooms er i nogen grad en smagssag. Men også kun i nogen grad. Der er i alt fald en del ting, som man bør overveje:
(jeg vælger ikke at vurdere indmeldelsesbonus, da de ofte er uigennemskuelige)

Hvor mange spiller der i gennemsnit på roomet? Regn med, at der typisk er 10 gange så mange tour-spillere som cash spillere på ethvert givet tidspunkt. (af cashgamerne spiller ca. 75 % NL, 10% Fixed-Limit, 10% Pot-Limit Omaha og 5% andre spilformer.

Hvordan er raken i cash games? (+evt. rakeback)

Hvordan er blindsstrukturen?

Er det et room med base i EU?

Hvordan er det generelle udbud af garanterede turneringer?

Kan man bruge e-wallets som Neteller og Moneybookers til overførsler?

Hvor hurtigt kan man lave et tilbagetræk af penge?

Er der livesupport 24/7

Kan lave indsætninger og udtræk i danske kroner og hermed undgå vekselgebyrer?

Hvis roomet har en sportsbook - som fx Ladbrokes - kan man da spille for sin saldo direkte? - eller skal man selv gå ind og lave en flytning af pengene fra sportsbook til poker vice versa. (det er generelt en fordel, at man kan bruge pengene direkte, da det måske frister nogle sportsbettere over evne)

Er det tilladt at have trackingsoftware? (det er der forskellige holdninger til, men jeg foretrækker, at det ikke er tilladt. Det gør spillet mere "ærligt")

Er der en fornuftig butik på roomet, hvor man kan få gadgets, tøj, bøger m.v. for sine optjente point?

Hvordan er spilatmosfæren, layout, m.v.?

Hvordan føler man sig generelt tilpas på roomet?

Ud fra bl.a. disse kriterier er min generelle ranking af rooms således:

1. Pokerstars

2. Full Tilt Poker

3. Titan Poker (iPoker)

4. Bet 365 Poker (iPoker)

5. Pacific Poker

6. Ladbrokes Poker (Microgaming)

7. Pinnacle Sports Poker (Entraction)

8. Everest Poker

9. Party Poker

10. Bodog Poker

11. Paradise Poker (Boss)

12. Bwin (ongame)

13. Absolute Poker (Cereus)

14. PKR.

15. Cake Poker (Cake)

Jeg bør for en god ordens skyld nævne, at jeg har spillet - eller spiller - en solid portion hænder på alle disse rooms gennem flere år.
Og at listen, som sagt, er delvis subjektiv. Og den er heller ikke "fastfrosset."

Tilføj kommentar