18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Premier League - spilovervejelser til 17. runde

3 kommentarer
181 Visninger
Lidt tanker om nogle af de andre kampe i denne runde. Jeg har ikke selv spillet nogle af dem, så det er blot mine overordnede overvejelser

Potentiel storsejr til Chelsea: Værdi på Chelsea -1.75 til cirka odds 1,93?
Bournemouth er i horrible form. Til genæld er Abraham ovre sine skadestvivl og Jorginho vil nok starte inde, hvilket giver mere styr på opspillet. Men Chelsea-drengene svinger meget, især defensivt. Og en stor-sejr er bare vanskeligere, når man ikke kan holde nullet. Kun 2 gange indtil videre har Chelsea vundet med 3 mål eller mere, og 3 gange har de vundet med præcis 2. Læg dertil at oddset er faldet cirka 0,1 efterhånden, så lugter det ikke af værdi. Omvendt sidder man med en fornemmelse af, at det kan blive grimt for Bournemouth med deres 5 nederlag i streg.

M23 derbyet: Værdi på Crystal Palace til 2,62?
Oddset på Crystal Palace startede på cirka 2,2 men er vokset lige siden. Personligt har jeg størst fidus til Brighton, hvis kampen blev spillet på neutral bane, og hvis der ikke lige var et rivalopgør. Der kan ske rigtig meget i sådan en kamp, men umiddelbart er oddset på CP godt nok blevet noget højt. Schlupp, der har gjort det fornuftigt på det sidste, er ude med en skade han pådrog sig imod Watford. Derudover mangler van Aanholt stadigvæk, så venstrebacken/siden er tyndt besat

Tricky kamp i Manchester: Værdi på Everton +0.75 til cirka odds 1,87?
Utd er inde i en god periode, men gør det bedst mod hold der vil fremad - det vil Everton nok ikke.. Everton kom med et dejligt fighterudtryk ført an fra bænken mod Chelsea. De vil give Utd's spillere kamp til stregen. Utd's store problem mod defensive modstandere er, at de ikke har en dirigent på den defensive midt, hvor McTominay og genopstået Fred tilbyder solidt defensivt arbejde med begrænset kreativitet fremadrettet. På plussiden for Utd tæller det, at Rashford er glohed for tiden og Martial formkurve også er stabilt opadgående.

Lusing på Emirates: Værdi på City -1.5 til cirka 2,1?
Arsenal fik en længere ventet sejr mod West Ham. Problemet er bare, at West Ham er virkelig ringe og tillod oceaner af plads til Arsenal på midten. Med andre ord var Arsenals sejr på en billig baggrund. City er selvfølgelig ikke i hopla for tiden, men selvom mange har sagt tillykke til Liverpool, så ved City, at Liverpool er på vej ind i et sindsygt juleprogram. Så mesterskabet er ikke definitivt afgjort før røgen har lagt sig i januar. Og så virker Jesus til at have fået gang i scoringerne. Det trækker dog fra at oddset på City allerede er faldet en del

3 Kommentar

Tilføj kommentar