18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

OL ishockey: Rusland vs. USA

Jeg vil gerne åbne op for en debat omkring dagens store kamp. Jeg håber så mange som muligt, vil komme med deres bud/meninger.

RUSLAND vs. USA

Jeg har fidus til Rusland i denne kamp. Begge mandskaber kan stille med imponerende trupper og begge mandskaber har indtil videre indfriet de forventninger der har været til dem.

Man kan diskutere om hvorvidt USA måske har en større dybde på holdet end Rusland, men det korte og det lange er, efter min mening, at begge hold er uhyggeligt stærke på papiret. Begge hold kan stille med kæder som vil gøre de fleste trænere grønne af misundelse.

Individualisme vs. samarbejdet

Ja, set ud fra et politisk synspunkt, så kunne det let antages at Rusland er samarbejdet og USA er individualismen MEN det er altså omvendt her.

I mine øjne er Rusland, som altid fristes man til at sige, anført af stjerner som i høj grad kan gøre tingene på egen hånd, men også til tider, forfalder til at forsøge at lave de store spil alene.

USA's hold er sammensat udelukkende ud fra det standpunkt, at man ville samle et stærkt HOLD - et hold som kunne fungere som én enhed. Det synes jeg sådan set også er lykkedes for dem. Dog må jeg indrømme, at jeg indtil videre kun har set 2 spillere skinne igennem: Kessel og Kane. Hvis de skal vinde over Rusland, så skal flere spillere træde i karakter.

Bobrovski vs. Quick

Så vidt jeg har læst mig frem til, så er det igen disse to målmænd som får ansvaret i kassen. Det kan næsten ikke siges nok, men målmandens rolle på holdet er næsten alt overskyggende på et hold.

Begge lande kan stille med yderst kompetente målmænd. Umiddelbart vil jeg dog give den amerikanske defensiv en lille fordel i forhold til russernes. Russernes forsvar har aldrig været en topprioritet og det ser det heller ikke ud til at være i denne turnering.

Ude godt men hjemme bedst

En fyldt hal med ellevilde russere - det lyder umiddelbart som en dårlig oplevelse for amerikanerne. Presset vil uden tvivl være enormt på både amerikanerne men ikke mindst dommerne.

Jeg tror det kan blive afgørende hvilke dommere der skal lede kampen. Hvis det er europæiske dommere, så vil de måske ikke kunne stå for presset og amerikanerne vil bruge en del tid i straffeboksen.

Russerne vil blive båret frem igennem hele kampen af deres ellevilde fans og det skal man altså ikke kimse af. Det har en enorm betydning.

Amerikanernes chance her er bl.a. at få det hurtige mål så de kan lukke munden for de værste russiske fans. Derefter kan amerikanerne håbe at der for russernes vedkommende måske vil gå lidt for meget cirkus i den.

Russerne er notorisk kendte for at ville lave de flotte ting - det både være scoringsmæssigt men også individuelt. Det kan godt komme til at koste russerne i sidste ende.


1980 - Miracle in Ice

Vi kan næsten ikke komme udenom historien. Året er 1980 og USA ligger is til Vinter Legene i Lake Placid. Rusland, som den gang gik under navnet USSR, havde siddet solidt på de olympiske medaljer igennem flere Vinter Lege men nu skulle det være slut.

Amerikanerne samlede et hold af unge ishockeyspillere (amatører) anført af den nu legendariske træner Herb Brooks.

Forholdet mellem USA og USSR kender de fleste til. Krigen mellem de to store nationer var rykket fra slagmarken og ind i sportens arena. Det var her slaget skulle slås og det var en kamp som amerikanerne for alt i verden IKKE ville tabe på hjemmebane. Der skulle dog et større mirakel til, hvis de skulle vinde over et top tunet russisk mandskab.

Miraklet blev som bekendt en kendsgerning og historiens måske største underdog sejr i en OL finale var en realitet.

Nu har vi så det omvendte scenarie. Rusland på egen is mod USA. Det er måske ikke en finale, men kampen er allerede døbt af flere som den moralske finale.

Får Rusland sin hævn i dag?

Edderkoppen

1 Kommentar

Tilføj kommentar