18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Nytårs-PL: Diskussion om kampene

Der venter et tætpakket PL-program forude, så lad os få lidt gang i diskussionen.

Hermed lidt hurtigt til kampene den 31/12:
Man Utd - Blackburn
United har så småt fundet angrebsformen med to 5-0-sejre i træk, og er nu på en delt førsteplads i ligaen. Blackburn runder rækken af som nummer 20, men hentede dog et enkelt point på Anfield i juledagene, og er 0-5-4 på udebane for sæsonen.

Med 8-1-0 siden 1-6-ydmygelsen er Uniteds ligaform ikke til at tage fejl af - og til sammenligning er Blackburn 1-3-6 i sine seneste ti kampe.

Favoritværdigheden er naturligvis klar, og Blackburn har ikke hentet point på Old Trafford siden en 2-1-sejr i september 2005 (siden har United vundet seks i træk + en Carling Cup-kamp). Seneste møde på OT vandt United med hele 7-1 (Berbatovs fem-målskamp - og efter hvad Berbatov viste mod Wigan kan han måske få chancen på toppen igen?).

Der er næppe noget der er værd at kigge efter på 1x2-markedet (selvom jeg ikke skal udelukke at 30,02 på 2-tallet holder værdi), så hvor skal vi kigge hen?

Arsenal - QPR
Arsenal måtte noget skuffende nøjes med 1-1 mod Wolves, mens QPR efter tre nederlag i træk hentede uafgjort ude mod Swansea,

Inden det uafgjorte resultat i går havde Arsenal vundet otte af de seneste ti (uafgjort hjemme mod Fulham, nederlag ude mod Man City). QPR har kun vundet én af sine seneste ni kampe - og tabt seks af de ni kampe. De har været ganske anstændige på udebane i denne sæson, med sejre over Everton, Wolves og Stoke, men derfra og til at vinde på Emirates er der vist alligevel et stykke.

Bolton - Wolves
Efter et par kampe med storfavoritter, er denne bundkamp mere åben.

Efter den vigtige sejr over Blackburn tabte Bolton atter engang, da de hjemme led et 0-2-nederlag til Newcastle. Nederlaget bringer Bolton på 2-0-8 i de seneste ti kampe.

Wolves har hentet uafgjort i de seneste to kampe, senest på Emirates mod Arsenal. Det er dog blot blevet til én udesejr i sæsonen - og det var sæsonpremieren hos Blackburn - så de er nu på otte udekampe i træk uden sejr.

Jeg synes - uden at have styr på trupnyt - at odds overordnet set virker til at være nogenlunde rigtigt sat... om noget kunne jeg være fristet af 3,60 på uafgjort, selvom Bolton har endnu ikke spillet uafgjort i denne sæson.

Chelsea - Aston Villa
Har allerede smidt et lille oplæg her: http://www.betxpert.com/forum/…

Norwich - Fulham
To hold, der ikke rigtig er til at blive kloge på. Begge er 2-4-4 i sine seneste ti kampe (i alle turneringer). For Norwichs vedkommende gælder statistikken alene for PL, mens Fulham i de seneste ti PL-kampe er 3-3-4.

Fulham fulgte sit 0-5-hjemmenederlag til Man U op med 1-1 ude mod Chelsea, mens Norwich ovenpå tre kampe i træk med points tabte 0-2 hjemme til Tottenham.

Det ligner umiddelbart et ret tæt opgør, hvilket oddsene også bærer præg af, så jeg tør ikke umiddelbart spå om værdien her.

Stoke - Wigan
Ovenpå fire sejre i træk har Stoke hentet ét point i de seneste to - udebanenederlag til Man City er der dog ingen skam i, mens uafgjort hjemme mod Villa ikke er nogen decideret katastrofe.

Efter at have hentet uafgjort hjemme mod først Chelsea og siden Liverpool ramte Wigan muren på Old Trafford og tabte 0-5.

De to hold har spillet uafgjort i fire af de seneste seks møder - herunder uafgjort i alle tre møder hos Wigan, mens de tre kampe hos Stoke har kastet 1-1-1 af sig, senest Wigan-sejr på 1-0 i maj.

Jeg synes kampen virker svær at spå om - begge hold er egentlig i ganske god form, og spørgsmålet er hvor meget man skal lægge i Wigans store nederlag hos Man Utd - inden den kamp havde de vundet to udekampe i træk, hos WBA og Sunderland.

Swansea - Tottenham
Hjemmestærke Swansea (4-4-1) har kun tabt på hjemmebane til Man Utd i denne sæson - til gengæld har størstedelen af holdets øvrige kampe mod topholdene været på udebane, hvorfor statistikken måske lyver en smule. Senest blev det fx blot til 1-1 hjemme mod QPR, som ikke just er et af rækens bedste hold.

Tottenham er i rigtig god form, og siden sæsonen blev åbnet med to nederlag, er det i 15 kampe kun blevet til tre pointtab. To af disse er dog kommet i de seneste fire kampe med udenederlag til Stoke og uafgjort hjemme mod Chelsea, inden det tirsdag blev til en 2-0-sejr ude over Norwich.

1,80 på Tottenham kunne måske være en mulighed - men man skal trods alt ikke underkende at Swansea blot har tilladt tre mål på hjemmebane i denne sæson, uagtet modstanden (Man Utd vandt blot 1-0 da de gæstede waliserne), så måske der skal kigges i retning af et underspil? Sportingbet og Gamebookers holder 1,95 på under 2,5 mål.

Hvad siger I derude? Hav for øje, at flere hold skal i aktion igen allerede to dage efter dette opgør, så reserverne kan snildt blive sendt i aktion hos nogle af storfavoritterne.

Mvh Peter, BetXpert

5 Kommentar

Tilføj kommentar