18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

NFL, spilleuge 14

Der er pt. tre analyser ude til denne runde (http://www.betxpert.com/eksper… ), og skulle det have forbigået nogens næser, så er der IKKE længere værdi i Lions-spillet, efter en lokal dommer har blokeret for karantænerne til DTs Pat og Kevin Williams. Dermed ikke sagt, at der er værdi i Vikings, for det synes jeg egentlig heller ikke der er.

Inden vi går til kampene kan jeg gøre opmærksom på at danske Morten Andersen har indkaldt til pressemøde i privaten hos den amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, på mandag, hvor det ventes at han vil annoncere sit karrierestop. En stor karriere, som startede i september 1982, med kickoff for New Orleans Saints mod Tampa Bay Buccaneers (han vred om på ankel og missede de efterfølgende otte kampe). Karrieren har budt på mange højdepunkter og vigtige spark - intet spark har dog været så vigtigt som det han sparkede den 17. januar 1999 i NFC-finalekampen mod hans senere klub Minnesota Vikings. Vikings´ kicker Gary Anderson (og som udover efternavnet har mange ting til fælles med Morten Andersen), som indtil da ikke havde misset et field goal hele sæsonen brændte med få minutter tilbage af fjerde quarter, og i overtiden sparkede danske Andersen så Falcons i Super Bowl, som de senere tabte til Denver Broncos.

Den 16. december 2006 mødte Falcons Dallas Cowboys og Morten Andersen tog rekorden for flest points af nogen spiller i NFLs historie - en rekord han siden har udbygget til 2544, og blot er en af mange rekorder (Lions´ kicker Jason Hanson tangerede på Thanksgiving den ene da han for ottende gang i denne sæson scorede et field goal på 50+ yards). En liste over hans rekorder kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/M…NFL_Records
Morten Andersen havde håbet at kunne afslutte karrieren ved at komme ind og sparke et sidste field goal i kampen mellem Saints og Falcons (de to klubber han har spillet størstedelen af karrieren hos), og selvom NFL ikke havde noget problem med det (de skulle "bare" give lov til at Saints kunne få en ekstra plads i truppen), så blev det ikke til noget. Dermed bliver han IKKE den ældste spiller, der har været på banen i NFLs historie.

Og nu til kampene! Der resterer 15 styks efter Chargers torsdag nat desværre for det spil jeg havde lagt ud på Raiders, vandt en sikker 34-7-sejr. Heldigvis holdt kampen sig til 41 så det andet spil - under 42,5 points - gik hjem. Der venter flere vigtige opgør i denne runde, og jeg vil starte gennemgangen med divisionsopgørene, og derefter tage de øvrige kampe.

Divisionsopgør:
Atlanta Falcons @ New Orleans Saints - søndag kl. 19.00. Sendes på TV2 Sport og TV2 Sport HD
Analyse er ude på denne kamp, så jeg vil ikke tilføje andet end mit bud på resultatet - og ganske som sædvanlig skal mine bud ikke tolkes således at jeg finder værdi i et spil, blot fordi jeg ender over/under en given grænse, hvor meget eller lidt det end måtte være over/under den:
Falcons @ Saints 30-24

Minnesota Vikings @ Detroit Lions - søndag kl. 19.00.
Også denne er der analyse ude på, så kun et bud på resultatet:
Vikings @ Lions 23-14

Philadelphia Eagles @ New York Giants - søndag kl. 19.00.
Den sidste kamp jeg har analyse ude på (og der kommer ikke på flere), så bud på resultatet:
Eagles @ Giants 17-30

Miami Dolphins @ Buffalo Bills - søndag kl. 22.05. 3+ sender et sammendrag af kampen omkring kl. 1.
Bills mangler formentlig QB Trent Edwards (Doubtful) og backup J.P. Losman har muligvis en god kemi med WR Lee Evans - men han har ikke imponeret i sine optrædener i denne sæson, hvor han har overtaget fra Edwards efter denne er blevet skadet. Hans rating har været fin (91,2), men mod Cardinals blev det 17-41 og i sidste uge mod 49ers overtog han efter pausen nede med 0-10 og førte kun holdet frem til tre points. Mod Cardinals var han solid, hvis man ser bort fra to tabte fumbles som blev omsat til ti points. Mod 49ers ramte han på under 50% af sine kast.
Dolphins har ikke været overbevisende i den seneste måned, hvor det er blevet til flere smalle sejre og et enkelt stort nederlag - men en sejr er og bliver en sejr. Tre sejre er det blevet til i de seneste fire kampe, med sammenlagt otte points. De har vundet fem af de seneste seks kampe og holder sig til i kampen om slutspilspladser - pt. er de lige udenfor.

En sejr til Dolphins vil formentlig være det sidste dødsstød for Bills´ spage håb om slutspil, men Dolphins´ løbeforsvar bør være stærkt nok til at lukke ned for Marshawn Lynch og med Joey Porter i topform og en Bills-O-line, der er yderst svingende i sin præstation, kan han få en god dag. Det vil formentlig blive tæt, men Dolphins er skadesfri og har formen med sig, og bør derfor være svage favoritter. Værdien i 1,95 er ikke stor, men den er der.

Dolphins @ Bills 17-13

Kansas City Chiefs @ Denver Broncos - søndag kl. 22.05.
Sidst de to hold mødtes endte det med en yderst overraskende Chiefs-sejr - en af blot to i denne sæson. Broncos har været yderst ustabile, og er pt. 3-0 mod hold, der ligger til slutspilspladser (Bucs, Falcons og Jets), men har til gengæld tabt til bl.a. Chiefs, Raiders og Jaguars, som tilsammen blot har vundet 9 kampe. Alene den ustabilitet gør det risikabelt at spille på Broncos. Endnu mere når man ser på hvordan de har klaret sig ugen efter en sejr over et slutspilhold (sejren over Bucs blev fulgt op af nederlaget til Jaguars og sejren over Falcons blev fulgt op af nederlaget til Raiders. Ugen inden nederlaget til Chiefs havde de besejret Saints, som på det tidspunkt var en af mine egne favoritter til at nå slutspillet).
FB/RB Peyton Hillis havde en stor kamp mod Jets´ ellers solide løbeforsvar i sidste uge, og Chiefs´ løbeforsvar har bestemt ikke været imponerende i år. Omvendt er Chiefs´ kasteangreb ganske solidt kørende, og Broncos´ kasteforsvar er ikke prangende.

Trods udebane vil jeg mene at 4,55 på Chiefs indeholder en smule værdi, og jeg vil ikke blive vildt overrasket hvis ustabile Broncos løber ind i et nederlag her - de er blot 3-3 på hjemmebane, og har tabt de tre seneste hjemmekampe, bl.a. til Jags og Raiders. Netop Raiders slog Chiefs på udebane i sidste uge.
Over 48,5 points ligner også et solidt spil i en kamp mellem to forsvar, som ikke har imponeret samlet set over sæsonen, og to angreb som begge har potentialet til at sætte mange points på tavlen.

Chiefs @ Broncos 30-27

St. Louis Rams @ Arizona Cardinals - søndag kl. 22.15.
Havde det her ikke været et divisionsopgør, ville det indgå i kategorien "ligegyldige kampe". HELT ligegyldigt er det ikke, da Cardinals kæmper for en høj seedning i slutspillet og endnu ikke endegyldigt har sikret sig divisionssejren. Divisionssejren bør være en formalitet med forspringet og de øvrige holds præstationer, men pt. ligger de kun til en tredjeseedning med ligeså mange sejre som Vikings med fjerdeseedningen. Det vil være nødvendigt med sejre i størstedelen af de resterende fire kampe hvis det skal blive til en andenseedning, som giver hjemmebanefordel. Modsat er Rams´ sæson reelt overstået allerede. De har tabt ti af tolv kampe, heraf de seneste seks i træk og har på udebane blot scoret 11,7 points i snit pr. kamp, mens de tillader 32,8. Cardinals scorer på hjemmebane i snit 32 pr. kamp og tillader 22,4 (de er 4-1 hjemme, mens Rams er 1-5 ude). Rams´ forsvar har været forfærdeligt i størstedelen af sæsonen og det bør Kurt Warner kunne udnytte i stor stil sammen med WRs Anquan Boldin, Larry Fitzgerald og Steve Breaston. 1,95 på Cardinals -14 indeholder værdi. Over/under 48,5 er svær, for det vil formentlig afhænge af hvor mange points Rams sætter på tavlen, og jeg er ikke overbevist om at det bliver mange. Sidst de mødtes vandt Cardinals med 34-13.

Rams @ Cardinals 10-38

Tampa Bay Buccaneers @ Carolina Panthers - Monday Night Football, sendes live på TV2 Sport og TV2 Sport HD mandag nat kl. 2.35.
En utrolig svær kamp at bedømme. Jeg er enig i at Cardinals skal være favoritter pga. hjemmebanen, men omvendt er 1,60 for lavt på dem og 1,87 for Panthers -3 lokker heller ikke. De er dog 6-0 på hjemmebane og har vundet fem af de seneste seks kampe. NFC South-opgørene i denne sæson er også alle indtil nu i år sluttet med hjemmesejr (noget jeg satser på at Falcons får lavet om på med en sejr over Saints). Bucs vandt dog så sikkert som 27-3 i de to holds seneste opgør og har vundet to af de seneste tre kampe i Carolina. I år er Bucs 3-3 på udebane og har vundet de seneste to - det var dog så uimponerende som en overtidssejr mod Chiefs (2-10) og 38-20 over Lions (0-12), efter at have været bagud 0-17 efter første quarter.
Sådan en start kan de ikke tillade sig her. Jeg synes 2,61 på Bucs lokker, og mener også det indeholder værdi, men personligt har jeg valgt at holde mig fra kampen.

Buccaneers @ Panthers 20-23

De øvrige kampe:
Dallas Cowboys @ Pittsburgh Steelers - søndag kl. 22.15. Sendes live på 3+.
Cowboys er 8-4 og ligger pt. lige akkurat udenfor slutspilspladserne på en syvendeseedning i NFC. Tony Romo er kommet tilbage og det har kunnet mærkes. Modstanden har dog været noget svag i de to kampe (49ers og Seahawks) og denne kamp må betegnes som kampen hvor Cowboys skal vise at de for alvor skal kæmpe med. Det resterende kampprogram er hårdt og der er ganske enkelt ikke plads til nederlag, så de vil virkelig kæmpe for sagen. Steelers kan dog heller ikke tillade sig at slappe for meget af, da de blot er én sejr foran Ravens (men dog har fordelen indbyrdes - den kan de dog miste da de mangler at mødes for anden gang).
Cowboys stiller op uden RB Marion Barber, der er skadet og blevet hjemme i Dallas. Det betyder at rookie Tashard Choice vil starte, og det er en svækkelse mod det forsvar i ligaen som tillader færrest yards, både på jorden og gennem luften. Steelers har ydermere ikke tilladt mere end 24 points i en kamp og har tre kampe i træk holdt modstanderne til 10 points. Cowboys har dog lavet over 30 i de seneste to og har en farlig kasteoffensiv med Romo, Owens, Williams m.fl. Fraværet af Barber må dog forventes at gøre at Steelers fokuserer mere på at stoppe kastet, og det kan tvinge Cowboys til at forsøge at løbe den - og det bliver svært.

Ingen tvivl om at Steelers skal være favoritter i denne kamp, men omvendt synes jeg 2,66 på Cowboys er for højt til ikke at spille den. Over/under er sat ved 38,5 og jeg hælder umiddelbart mest til under, selvom begge angreb har potentialet til at sætte mange points på tavlen.

Cowboys @ Steelers 17-14

Washington Redskins @ Baltimore Ravens - Sunday Night Football. Sendes live på 3+ søndag nat kl. 2.15.
Redskins virker til at være gået i stå og har blot vundet én af de seneste fire kampe - en kneben udesejr over Seahawks. Omvendt har Ravens vundet seks af de seneste syv (eneste nederlag var til Giants) og har sågar scoret 30+ points i fire af de seneste fem, som har budt på fire udekampe og blot én hjemmekamp. I hjemmekampen blev Redskins´ divisionsmodstander Eagles ydmyget med 36-7. Ravens er favoritter, og 1,45 er spilbart. Det samme er Ravens med handicap.

Redskins @ Ravens 17-27

Jacksonville Jaguars @ Chicago Bears - søndag kl. 19.00.
Bears ligger pt. på andenpladsen i NFC North, én sejr efter Vikings, og en sejr er et must i denne kamp mod et Jaguars-hold, som meget overraskende er ude af kampen om slutspilspladser med blot fire sejre i sæsonens hidtidige tolv kampe. Intet ser ud til at hænge sammen for Jaguars, som hverken offensivt eller defensivt spiller op til niveau. Bears har spillet tre udekampe i træk med blot én sejr til følge, og har tre hjemmekampe i de sidste fire. RB Matt Forté får en vigtig rolle i denne kamp. Kan han gentage hvad en anden rookie, Texans´ RB Steve Slaton, gjorde i mandags er Bears nået langt. Jags formåede ikke at få lukket effektivt ned for Slaton, som mod slutningen af kampen nåede i end zone to gange. Kan Forté "bare" flytte kæderne og være en trussel, får Jaguars svært ved at stoppe Bears, og da Bears´ forsvar samtidig er uhyggeligt stærkt på sine bedste dage, ligner det en svær opgave for Jaguars, som i fem af de seneste seks kampe ikke har formået at nå op på 20 points (kun mod Lions de gjorde det).

Jaguars @ Bears 13-27

Houston Texans @ Green Bay Packers - søndag kl. 19.00.
Packers er ligeså småt ved at smide slutspilsdrømmene i vasken og denne kamp er tæt på at være helt ligegyldig for begge hold. Packers må dog spille deres chance og en sejr i denne kamp er bestemt ikke umulig. De har dog tabt fire af de seneste fem kampe - alle disse var dog mod hold med winning records. Texans har vundet to i træk og vil formentlig atter starte Matt Schaub under center.
Packers´ offensive linje har været skidt kørende i store dele af sæsonen og det kan give Texans´ DE Mario Williams en stor kamp. Der er dog ikke tvivl om at Packers med Rodgers, Jennings og Driver i spidsen samt RB Ryan Grant bør være favoritter. 1,44 er dog for lavt og 3,25 på Texans kan godt lokke, selvom Texans kun har vundet én kamp på udebane i år (16-6 over Browns for to uger siden). De har været ganske fint med i de seneste fire udekampe (27-30 OT-nederlag til Jags, 21-28 mod Vikings, 27-33 mod Colts og senest altså sejren over Browns). Spread på 6 er efter min mening lidt for højt, men er samtidig en irriterende grænse, og personligt holder jeg mig fra kampen.

Texans @ Packers 20-24

Cincinnati Bengals @ Indianapolis Colts - søndag kl. 19.00.
Colts har vundet otte kampe, men af de otte sejre er de syv afgjort med højst seks points. Der er dog noget der taler for at det kan blive til en noget større sejr i denne kamp:
1. Bob Sanders forventes at være med igen, hvilket vil hjælpe forsvaret, selvom MLB Gary Brackett er skadet.
2. Bengals er hårdt ramt af skader bl.a. på forsvaret, hvor et i forvejen næsten ikke-eksisterende pass rush, er svækket yderligere, samtidig med at deres secondary også er ramt af skader. Giv Peyton Manning tid i lommen og han vil flå et forsvar fra hinanden - det ved de fleste/alle hold i ligaen.

Colts´ C Jeff Saturday er dog ude, hvorfor rookie Jamey Richard vil starte, og det taler lidt imod.
Bengals har de seneste to uger tabt med samlet 13-61 til divisionsrivalerne Steelers og Ravens og er 0-6 på udebane i år.

Det er lidt risky, sådan som Colts har spillet i år, men dette er en af de kampe hvor Colts skal vinde stort hvis de skal overbevise nogen som helst om at de skal tages seriøst i forbindelse med slutspillet. Grænsen er på 13,5 points, og det er lidt venligt (13 ville være at foretrække), og til 2,01 finder jeg værdi i spillet. Over/under 41,5 er lidt svær, men jeg hælder mod under. Colts´ forsvar har formået at lave de nødvendige spil i de seneste mange uger, og selv hvis Bengals når de 10 points tvivler jeg på at Colts kommer over 31. Personligt nøjes jeg dog med Colts med handicap. Colts gik for første gang i flere år fra banen i sidste uge uden at have scoret et offensivt touchdown, og det kan jeg ikke få mig selv til at tro på sker igen i denne uge.

Bengals @ Colts 7-27

Cleveland Browns @ Tennessee Titans
Titans kan med en sejr sikre sig divisionstitlen i AFC South og dermed tage titlen fra Colts, som ellers har vundet den de seneste fem sæsoner, så motivationen til at præstere må være der. Browns har sat både Brady Quinn og Derek Anderson på IR og vil derfor starte Ken Dorsey (af en dansk Browns-fan kaldet "noodlearm"), som i sidste uge mod Colts lavede fire dropbacks - et sack, to incompletions og en interception..... Derudover mangler TE Kellen Winslow, hvilket fjerner en stor del af den offensive trussel fra holdet. Titans løb over, under og igennem Lions-forsvaret i sidste uge og Browns´ løbeforsvar er ikke meget bedre. Noget af det eneste jeg kan finde, som taler for at Browns kan holde kampen tæt er at de to uger i træk har holdt modstanderne til max 16 points (til gengæld har de kun scoret 6 i dem begge), og rent faktisk er 3-2 på udebane i år. Titans er dog 5-1 på hjemmebane og det meste tegner til en forholdsvis stor Titans-sejr. Titans -14 til odds 2 indeholder værdi efter min mening. Grænsen på 37 er lav, men da jeg har svært ved at se Browns sætte points på tavlen skal Titans stå for langt de fleste, og SÅ dårligt er Browns´ forsvar heller ikke, så det kan også være et spil værd.

Browns @ Titans 3-24

New York Jets @ San Francisco 49ers - søndag kl. 22.05.
Jets var indtil i sidste uge et af ligaens mest hotte hold - de kom dog gevaldigt ned på jorden hjemme mod Broncos, og skal nu på tværs af landet til Californien. De har været i Californien to gange tidligere i år, hvor de først tabte 29-48 til Chargers og senest led de et overraskende overtidsnederlag til Raiders, og det er en bekymring at have med i overvejelserne, at de har præsteret så dårligt i den del af landet. Nederlaget i sidste uge er efter min mening langt mindre bekymrende. 49ers har fået gang i et eller andet siden Mike Singletary overtog som head coach, og selvom det har været svingende er det blevet bedre. Jets skal selvfølgelig være favoritter, men odds lokker ikke på nogle af de to hold. Over/under 44,5 vil jeg også personligt holde mig fra da det både kan blive ligeså lavtscorende som 49ers´ 10-3-sejr i sidste uge eller ligeså højtscorende som Jets´ første kamp i Californien i år. Spread lokker heller ikke helt - kort og godt: Et stort fedt no-bet fra min side. Når det er sagt, så har Jets absolut mest at spille for - 49ers´ slutspilshåb er næsten væk og Jets kæmper for at holde Patriots (og Dolphins) væk i AFC East, men det kan også blive en hæmsko for dem, hvor 49ers kan spille mere frit.

Jets @ 49ers 26-20

New England Patriots @ Seattle Seahawks - søndag kl. 22.05.
Patriots kan med en sejr og et samtidig nederlag til Jets spille sig op på siden af Jets (hvem der fører afgøres af tiebreakeren, som jeg pt. ikke har helt styr på da de står 1-1 indbyrdes) og Seahawks´ sæson er så godt som slut. Seahawks er formentlig uden QB Matt Hasselbeck og muligvis også LT Watler Jones. Hasselbeck er Doubtful og det forventes dermed at Seneca Wallace starter under center.
Patriots har sat Adalius Thomas på IR og signet veteranen Junior Seau, som også spillede hos holdet sidste år, i ugens løb, og med et angreb, der - bortset fra sidste uge - har set solidt ud de seneste uger mod et Seahawks-forsvar, der tillod 34 points fra Cowboys på Thanksgiving, kan det godt blive en storsejr. Patriots har dog rejst langt og Seahawks har holdt deres seneste hjemmekampe tætte - det var dog med Hasselbeck under center. 1,94 på Patriots -6,5 ligner dog et fint spil.

Patriots @ Seahawks 27-17

Mine egne spil til runden (kan blive til flere i løbet af dagen, da jeg endnu ikke har spillet på over/under - her afventer jeg lige de sidste skadesmeldinger):
Lions +9,5 (desværre)
Falcons
Colts -13,5
Titans -14
Giants -7
Dolphins
Patriots -6,5
Cowboys
Cardinals -14
Ravens -6,5

mvh Peter/NFL - beklager evt. stavefejl eller dårlige formuleringer, men det er sent og øjnene er ved at være trætte, så jeg orker ikke lige at rette det igennem.

1 Kommentar

Tilføj kommentar