18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Mo' Money, Mo' Problems: kommentar

En hurtig opfølgning her halvanden måned efter jeg skrev indlægget og halvanden uge før sæsonstart:

Brady og Manning:
Ingen nye kontrakter endnu, men de skal nok komme! En mulighed (ren spekulation on my part) er at Patriots tager et alvorligt kig på det i spilleuge 5 hvor de har bye week, og når de frem til noget kan vi så se Colts annoncere en ny kontrakt - Bradys kontrakt plus x mio. - med Manning to uger senere i deres bye week. Jeg nægter at tro på at nogle af de to får lov at ramme free agency.

Jets-spillerne:
LT D'Brickashaw Ferguson og C Nick Mangold har fået nye store og lange kontrakter, og er glade og tilfredse.

ILB David Harris har indstillet sig på at han må vente til efter sæsonen.

CB Darrelle Revis til gengæld: Ingen løsning umiddelbart i udsigt. Parterne er efter sigende omkring 40 mio. fra hinanden; Jets vil give omkring 120 mio. over ti år, mens Revis kræver lidt over 160 mio. for ti år. Det er dog de garanterede penge, der bliver afgørende. Så snart de to sider når til enighed om hvor mange penge Revis kan stikke i lommen uanset om han bliver alvorligt skadet eller underpræsterer voldsomt bør resten af kontrakten hurtigt kunne komme på plads - men det ser ikke ud til at de to parter er i nærheden af at nå til enighed. Jets har en svær start på sæsonen og åbner de med to eller tre nederlag kan vi lynhurtigt se dem skifte kurs og give Revis hvad han vil have for at få ham ind og gøre en forskel - åbner de til gengæld sæsonen som lyn og torden, skal vi næppe forvente at se Revis på banen igen foreløbig.

Revis' onkel Sean Gilbert sad ude i et år for at få en ny kontrakt i 90'erne, og Revis er villig til at gøre det samme.

Chris Johnson:
Det gik stort set som Jim Wyatt forudsagde og de to nåede frem til et kompromis - Johnson er ikke som sådan tilfreds, men har accepteret at det er sådan det er, og vil spille igennem i år med henblik på at få en større kontrakt efterfølgende.

Andre Johnson:
Han lå som han har redt - men Texans forbarmede sig og gav ham en ny kontrakt. Classy move af Texans, der slet ikke havde behøvet det, men indså at Johnson er en vigtig del af holdet både på og udenfor banen - og Johnson er dybt taknemmlig. Godt for dem begge!

Ja, de udebliver:
Chargers' Marcus McNeill og Vincent Jackson har begge meldt ud at de er klar til at sidde udenfor i denne sæson - og der er ikke udsigt til nogen løsning. Der har været rygter om at Jackson kunne blive tradet væk, men hans krav er urimeligt store, og det virker ikke som om der er noget reelt i det. McNeill er så vidt jeg har kunnet læse mig til den der er størst sandsynlighed for får en ny kontrakt. Men det sker næppe før sæsonen starter.

Haynesworth:
Han er stadig en idiot - men han er i de tmindste en idiot der er at finde på banen...

Derudover:
Patriots' guard Logan Mankins følger i fodsporene på Revis, McNeill og Jackson og er klar til at sidde udenfor hele sæsonen. Betaling som en top 3-guard er ikke nok for ham - og Patriots vil ikke betale hvad han vil have. Mankins håber efter sigende at den kommende CBA vil medføre at han bliver free agent. En trade virker ikke nært forestående, og Patriots håber efter sigende at han vil signe sit RFA-tender når sæsonen begynder og han pludselig ikke modtager sin ugentlige game check.
Patriots er dog i problemer på linjen, så det ville give god mening for dem at finde en løsning på problemet.

Tilføj kommentar