I de sene aftentimer kan tiden godt gå langsomt nogle gange. Især her i den mørke tid vi befinder os i lige nu. Heldigvis er der masser af sport i fjernsynet og det er yderst sjælden at vi tv-hungrende-spillelystne seere bliver snydt for verdensklasse idræts-udfoldelse.
Nu er klokken f.eks. 00.37 her d.21 december og jeg kigger lige nu på DK4’s genudsendelse af NBA kampen mellem Toronto Raptors og LA Lakers. Jeg kan ikke undgå at sidde med et smil på munden når jeg ser Kobe Bryant brillere på banen. Den mand må da om nogen være verdens bedste, aktive, basketball spiller. Nu ved jeg godt at nogle vil råbe højt om LeBron James, men i mine øjne er Bryant altså den bedste. Det er fantastisk hvordan 1 mand kan gøre forskellen på et hold – ja, en hel liga, en hel sport!
I en tid hvor debatten om lønlofter raser, kan man godt, i nogle aspekter, se/forstå hvorfor nogle spillere faktisk går rundt til den løn de nu en gang gør. For prøv en gang at tænk på den betydning Kobe Bryant har haft for sporten, ligaen og holdet ude i verden. Det er jo helt uden sammenligning.
I NFL er den nuværende superstjerne uden tvivl Tom Brady, New England Patriots QB. Også han har i de senere år været med til at få øjnene op for sporten hos mange danskere. Nuvel, der var helt sikkert et par hundrede danskere som havde et solidt kendskab til sporten for 7 år siden, men mon ikke de rigtig mange, selvudråbte, NFL fans først er droppet ind i de seneste år, hvor især Tom Brady har regeret?
I NHL er det en vis Sidney Crosby som er forgangsmanden. I en sport som, om nogen, har en lang holdbarhedsdato på sine spillere, er det imponerende hvad Sidney Crosby har opnået på ’få’ år. Kaptajn på sit hold, Pittsburgh Penguins, og samtidigt en af de mest producerende pointsslugere gennem de sidste år. Også han fortjener i mine øjne sine penge da også han er en super reklamesøjle for sporten.
I fodboldverdenen er der vist også kun én rigtig superstjerne som overskygger de andre. Kært barn har mange navne men vi kender ham bl.a. som Troldmanden. Navnet er naturligvis Ruben Bagger…ups…jeg mente naturligvis Lionel Messi. Måske den bedste reklamesøjle lige nu i al international sport. Det er jo helt vildt hvad den mand kan med en bold. At begynde at ridse nogle af hans præstationer op, ville være nytteløst, til det er der simpelthen alt for mange eksempler.
Fælles for disse idrætsudøvere er at netop de er grunden til at jeg gider se sport. Vi har brug for superstjerner og skulle man finde én grund til ikke at have lønloft, så skulle det da netop være fordi at det ville være synd at ligestille dem med kollegaer som er mindst 1 klasse under dem.
Hvis du sidder og tænker: Hvad fanden skal jeg bruge dette indlæg til, så har du ret. Det er ikke til nogen verdens nytte men jeg skal have tiden til at gå mens jeg venter på MNF :D
Edderkoppen