18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

"- men vi er en bank"

12 kommentarer
1 Visninger
Danske Bank vil ikke længe være sponsor for det danske landshold, og i stedet for at være ærlig og sige rent ud, at landsholdets resultater, image og popularitet er dalende, så der reelt ikke er meget goodwill at hente ved at smide millioner til DBU, så har DBU udsendt en pressemeddelelse med rosende ord fra Danske Bank.

Heri lyder det, at DBU er en fremragende samarbejdspartner, og landsholdet er et attraktivt sponsorat.

Grunden til, at Danske Bank opsiger deres sponsorat skyldes, at de vil have mere nordisk appel, og sponsor-chef Jeppe Madsbad Lauritzen får rodet sig ud i en søforklaring:
"Men vi er en bank med kunder i ni lande. Fremover vil vi gerne indgå sponsoraftaler, der kan fungere på tværs af de nordiske markeder og ikke kun i Danmark"

Danske Bank har sendt 72 mio. kr. til DBU, siden de overtog sponsoratet fra Arla og Dong i 2012.

DBU skal nu nok lykkes med at finde en ny sponsor. Der er meget, meget store chancer for dansk deltagelse ved EM-slutrunden i Frankrig i 2016, hvor der bliver 24 hold (modsat de nuværende 16 deltagere). Men det kan så også gøre selve kvalifikationen ret ligegyldig.

12 Kommentar

Tilføj kommentar