18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lukkeodds - was is it good for (absolutely nothing?)

266 kommentarer
10365 Visninger
Udover at have The Temptations "War" på repeat i min åndsvage hjerne, så har jeg kastet mig over Kahnemans "Tænk langsomt og hurtigt". Her kommer han ind på "Wisdom of the Crowds", der jo er en af grundtankerne bag idéen om, at det gælder om at slå lukkeoddset. Jeg citerer:

(først lidt snak om det klassiske forsøg, hvor folk skal gætte på antallet af mønter i et glas, og hvor gns af deres fejl giver et meget præcist bud)
"Alle personer ser det samme glas, og alle deres vurderinger har et fælles grundlag. Men sagen er, at de fejl, som de enkelte individer begår, er uafhængige af de fejl, som andre begår, og de er (i fraværet af en systematisk bias) tilbøjelig til at udligne hinanden. Fejlreduktionens magi fungerer imidlertid kun godt, når observationer er uafhængige og deres fejl ikke er indbyrdes forbundet. Hvis iagttagerne er fælles om en bias, vil ophobningen af vurderingerne ikke mindske dens kraft. Hvis man tillader iagttagerne at påvirke hinanden, reducerer det i realiteten størrelsen på stikprøven, og dermed falder nøjagtigheden af gruppens estimat også"

I de små markeder er uafhængigheden vel begrænset. En skarp ekspert kan sætte en oddsmæssig lavine igang, der kommer til at overdrive hvor meget værdi, der var i det påtænkte spilforslag.

På de større markeder er jeg også i tvivl om, hvor uafhængige folk er. Jeg synes ofte man kan spore en konsensus blandt folk om, hvori værdien ligger på nogle kampe.

På de helt store markeder burde der jo være et utal af uafhængige bud. Men er der det? Vil man ikke kunne samle dem i forholdsvis få grupper? En gruppe for hvert hold, en gruppe der vægter fraværet af spiller X højt, en gruppe der better ud fra stillingen og en gruppe der følger xG (gud forbyde det). Selv med fx 10-12 grupper, så er det bare ikke særlige mange bud - i modsætning til at 100 personer byder på antallet af mønter i et glas?

Så spørgsmålet er, om det ønskværdige i at slå lukkeoddset helt teoretisk er nonsens, når det kommer til noget så komplekst som sport?
Hvad der taler for, at det giver mening, er de eftersigende highrollers, hvis spilstrategi er at slå pinnys lukkeodds...

266 Kommentar

Tilføj kommentar