18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Langrend Stafet Kvinder

Ikke så langt til spilstop/stafet-start, så det bliver til et forum indlæg. I bund og grund tror jeg Finland får det svært.

Finland må klare sig uden Virpi Kuitunen, så man må stille op med Riika Sarasoja på førsteturen. Sarasoja er ud fra hendes resultater bedst i fri teknik, men det hjalp hende ikke synderligt i gårsdagens løb. Finnerne står med svage kort her, og Astrid, Bøhler, Kurkina m.fl. bør kunne tage rigtig godt med tid her.
Finnernes chance er nok først og fremmest at håbe på en kanonetape fra Saarinen, der løber andenturen. Hun er dog næppe i topform pt, og det kan blive en god portion tid hun skal hente ind.
Roponen startede svagt i går, men løb sig op i anden halvdel af løbet (bl.a. med hjælp fra Bjørgen´s ryg). Hun udtaler at topformen ikke er inde og at hun mangler lethed i løbningen.
På sidsteturen har man så valgt at sætte Pirjo Muranen, der naturligvis er en god afslutter, men ude i løjpen kan tabe 15-20 sekunder til Kuenzel, Korosteleva m.fl. Finnen måtte i går udgå, da den tyske træner væltede foran hende og knækkede hendes ene ski.

Alt i alt ser finnerne meget svækket ud med Sarasoja på førstetur, og Muranen skal have et godt afsæt inden sidsteturen hvis hun skal hænge på.
Tyskland og Rusland ligner begge fornuftige spil over Finland. Tyskerne har et stærkt hold, Sachenbacher/Kuenzel er en god afslutningsduo, og man bør være på højde med finnerne efter de to klassiske ture. Russerne kan få en god start i Kurkina, og kan Ivanova holde fornuftigt sammen på 2. turen, har Medvedeva/Korosteleva gode chancer for at afgøre duellen til deres fordel.

Markedets højeste er vist 1,55 på Tyskland over Finland hos Centrebet og 2,40 på russerne hos Betsafe.

God fornøjelse.

Mvh

7 Kommentar

Tilføj kommentar