18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Herlig fransk revolution

Midt i en ørkenvandring af et VM sker der endelig noget, som burde danne skole de fleste steder. Franskmændene smider træneren på porten og prøver at føre spillet tilbage til tiden, hvor det tilhørte spillerne. I dag tilhører fodbolden en flok sorte præster med underlige tanker. Tvangstanker om at holdet skulle blive overspillet med for mange folk fremme eller at venstre back skulle have spist brun sovs og kartofler, får dem til at våge ved natlampen og sætte endnu flere besynderlige løbebaner på taktiktavlen, der skal trænes næste dag.

Og så er de sure, trænerne. Det er ikke noget nyt, men måske et udtryk for hvad der sker med psyken, når voksne mænd i for mange år beskæftiger sig med noget voksne ikke burde. Trænere som Capello, Olsen, Domenech, Eriksson er træmænd der kunne dræbe enhver begravelse. Men sådan er branchen, sådan har den været siden Ernst Happel og Menotti røg deres 60 cigaretter om dagen.

Det bliver spændende om franskmændene kører den helt ud, overhører enhver instruks fra Domenech og bare spiller deres eget spil i sidste kamp, hvis de ellers kan huske hvad det er. Det ville give en (stor) sejr og forhåbentlig noget at tænke over mange steder, hvor de udbetaler statskassen til trænere der dræber sporten.

Måske skulle forbundene rundt omkring bare hyre en komiker fremover til at sætte lidt glæde på i lejren. Det har de haft held med indtil videre i Argentina-lejren. Keep it simple.




5 Kommentar

Tilføj kommentar